Den eneste nyhed i Ib Michaels selvretfærdigt tvære "note" (før min egen irriterede parentes) til Kristian Himmelstrups irriterende patroniserende artikel om den åndssvage fejde, "Agurketid", i det meget lidt ophidsende (jeg faldt decideret i søvn under læsningen af Mikkel Zangenbergs artikel om en kritikerskole, et af flere genbrugsprodukter) anmelderi-nummer, nr. 33, af tidsskriftet Spring er, at han fremfører det synspunkt, at jeg, det risskovianske amanuensisghettobarn, lugter morgenfascistisk af Dansk Folkeparti og Anders Fogh:
Som sagt finder jeg hele affæren (og det handler ikke om den enkelte tekst, men om konteksten) interessant ud fra et litteraturhistorisk synspunkt, og en dag tror jeg også den vil blive gjort til genstand for en mere dybtgående undersøgelse, som inkluderer tidsånd, værdikamp og det politiske sysemskifte under Fogh-regeringen. Det er ikke tilfældigt, at kravet om boykot- og politianmeldelse blev rejst af en kulturjournalist på JP, og omgående støttet af Dansk Folkepartis daværende kulturordfører. Fine venner Bukdahl har. Af alle anmeldertyper er den fallerede kunstner den værste.
Excuse me! Hvilken ikke-tilfældighed? Når jeg gennem årene har kritiseret den progressive guerillaforfatter Ib Michaels skrifter har det været med den hemmelige, reaktionære dagsorden, at provokere ham til at true mig med tæsk og dermed give reaktionen mulighed for at få opfyldt deres hede drøm om boykot og politianmeldelse (noget jeg aldrig gik ind for - det eneste krav, jeg i sin tid formulerede, var vistnok, at Gyldendal (hvis hjemmeside huser IM's Forfatterside) eller IM trak voldstruslen tilbage; det er stadig ikke sket))? Really? Seriously? Det er mere rimeligt at håne Dan Turèll for at være Pia Kjæsgaards yndlingsforfatter. Det er for fanden Ib Michael, der slutter op om Anders Foghs populistiske hetz mod smagsdommere i den dér gamle nytårstale; det er liberalismen, der ikke tåler eller forstår kritik af succesfulde kulturprodukter som nu fx Ib Michael og hans (gamle) romaner, og med åbne arme velkommer den fade, lalleglade (ofte reelt korrumperede) net-(anti-)kritik, som også IM er så begejstret for. Åh, for fanden, Mik, nu har det igen slået klik!
ER IB MICHAEL EN VIGTIG FORFATTER ??
SvarSletSVARET ER JA.
SKRIVER HAN BEDRE END LARS BUKDAHL ??
SVARET ER JA.
Jaja -
SvarSlet"Vigtig forfatter", Poul Hoppe?
SvarSletBetter watch out M. Houellebecq, P. Nádas, P. Esterházy o.m.a.
lars bukdahl er en bedre kritiker end ib michael er forfatter. de skriver meget forskelligt, men har begge store egoer. de bliver ved at tale om hinanden. de taler og skriver om hinanden. de tænker på hinanden. de skal holde op med at tænke på hinanden. de skal tænke på noget rart.
SvarSletHvornår præcis bliver man en falleret kunstner, når man som jeg starter med at anmelde som 20-årig, et år efter man/jeg som 19-årig er debuteret som digter? Man skal på en eller anden kvalificeret måde fallere, fx få flere dårlige anmeldelser end gode, eller bare lige så mange? Og det fik jeg vel allerede, 50/50, for min anden bog, Guldhornene, der udkom samtidig med min anmelderdebut, det ligner en slags rekord, den yngste fallerede forfatter-anmelder nogensinde! Eller er man først falleret, når man ikke skriver eller får udgivet skønlitterære værker længere, og det er nu 5 år siden, jeg sidst udgav et stykke skønlitteratur, og det, skønlitteraturstykket, fik 1 stjerne i Berlingske, så lige nu er jeg vel så falleret, som jeg nogensinde har været. Men hvad nu hvis jeg i nat i en rasende raptus skriver et langdigt til kærlighedens pris, som jeg planlægger at gøre hver eneste nat, og det blive rost overalt og oversat til alverdens sprog og indbringer mig Akademiets Store Pris og Nordisk Råds Litteraturpris og Nobelprisen, og jeg så forbliver kritisk overfor Ib Michael, er den kritiskhed da blevet mere legitim af min af-fallering?
SvarSletGør det, Lars! Men indtil da forbliver du stadig den meste velskrivende i dronningeriget.
SvarSlet