Gittes dialoger

Tillykke til den undertippede og (/ fordi) underfundigt trippende digter Gitte Broeng, der fylder 40 i dag. To småbøger, Interiør og Planetbyen (Bet-kandidat sidste år, det er snart Bet-tid igen!), men dertil kommer en håndfuld insisterende karakterfulde tidsskriftsbidrag, ikke mindst til Pist Protta, der har lige så meget værk-karakter - seneste nyt: i  Pist Protta 71 havde hun teksten "Da Capo", med, genrebetegnelse: "Fragmenter af en nøgleroman", om to ret ens(lydende) afrejser fra Kastrup med redaktionen af Pist Protta, en kærlig autofiktions-parodi, og så er der den virkelig excentriske gammeldansk-pastiche i kataloget At samle en samling, som jeg burde have liggende i bogbunkerne, men er ude af stand til at finde, og nu endnu en lillebog, Croquis, små encyklopædisk forskruede erindrings-noter om en norsk kæreste ved navn Gudmund, udgivet af det norske Flamme Forlag og oversat til norsk af den norske forfatter Trude Marstein, konceptet er med andre ord: Norsk, fjeld-finurligt af første klasse:

Men Gudmund var kjøttspiser. Selv om det virket som han foretrakk bær og urter, som en bjørn. Dagens første måltid besto gjerne av blåbæryoghurt og knekkebrød med urtekrem. Bjørnen sover hele vinteren. Gudmund nøyde seg med å sove bort halve dagen. Innimellom våkner bjørnen opp fra vintersøvnen. Særligt ved høye lyder. Om Gudmund spiste med mye lyd, husker jeg ikke. Men man kan jo aldri være trygg. Når jeg sang "Bjørnen sover" som barn, tenkte jeg på den russiske bjørnen og Leonid Bresjnevs øyenbryn. Istedenfor bjørnene i Aalborg Zoo.