Fokus som fatal fejl for fnis

Jeg kan godt se den principelle gode fikse idé i at lade episoderne længe ventede 4. sæson af  den vidunderlige sitcom Arrested Developmest (der nu kan ses på Netflix) hellige sig et medlem af den ulyksalige Bluth-famile ad gangen (med genkommende scener, enten rent gentaget, eller gentaget med forskudt perspektiv, eller fortsat et nøk), men det bliver altså for meget af for tungt af et fast fokus til at holde latteren rullende; jeg savner nagende de 3 første sæsones frenetiske, demokratiske flimmer (med Jason Batemans resignerede Michael Bluth som flimmerets deadpan-centrum)), der rent komisk er en langt sandere form, og måske kan det løftes op til en sjov-poetik som sådan: frentisk flimrende mangel på fokus er rent komisk den langt sandere form, som formen nemlig er her i traileren, traileren som den langt sandere komiske form som sådan: