Kære Hardy!
I dag fejrer
du dit 50 års jubilæum på Rosinante og
co.
Hvor går tiden stærkt! Jeg
synes ikke det er mere end nogen år siden du
afløste Torben Madsen
som redactor for mig. Det bliver
aldrig som med Torben, tænkte jeg
Nej, det blev
som med Hardy! Og det er fandme også godt. Tænk at en
forhenværende
stumfilmsstjerne skulle gå hen og blive
redactor og ikke bare redactor, men forlagsdirektør. Alle ved jo, du er forhenværende stumfilmsstjerne og har spillet overfor dæmoniske Asta og Mørkets Magister i rollen som den stille prins i stumfilmen:
Oda og Kystpilen, Ole Olsen 1913. Men det har du. Du har fejret verdenssucceser
med den i dag noget glemte film: Sibiriens Tempelridder og ikke mindst den
pragtfulde: Lille De, jeg daaner, Nordisk Film,1922. hvor du spillede overfor Tove Mäes som embryo.
Og alligevel står du her I dag.
Nogen gange tænker jeg også, det var dog
utroligt så ung du ser
ud af en 50 års jubilar at
være.
Dine ben er
usædvanligt
fjedrende.
Din figur en
ung mand værdig.
Dit jeg en
port til visdom og pragfuld forlagskaffe på kaffemaskine, der ingen tid tager at lave.
Men I dag
fejrer du dine 50 år og det er på sin plads at ønske dig tillykke
Mange år har vi to været igennem.
Gentagne frokoster har vi fejret med snaps og øl og dejlig æggestand på brød, der viser
sig at være sindsyg stærk Gammel Ole-ost med rom på, hos Gitte Kik.
Men kære Hardy, det har altid været en glæde.
Bøger, velskrevne og grammatisk dygtige, er blevet
afleveret
Ja, hver gang
har du sagt, det var dog en usædvanlig
dygtig tegnsætning du har. Og endelig har vi her på forlaget en forfatter, der forstår at fatte sig I korthed og aldrig laver for mange sætninger, der ender helt ude I skoven. Du, Jens, rummer i sandhed den bredde, vi her på Rosinante
har brug for. Takket være dine bøger har vi
opkøbt Bonnier og
Salamander-Erik nede I Klaregade. Men
det ville ikke være lykkedes
uden dig, jakob!
Sagde jeg Jakob? Det mener jeg ikke. Jakob Malling Lambert fejrer ikke fødselsdag. Hardy Edelbert Lambert fejrer fødselsdag. Kun Hardy findes. Jeg ved godt, der nogle
gange er lidt forvirring, når jeg ringer
og spørger efter
Hardy. Særligt i
starten var jeg lidt ond ved en ung pige I havde ansat, som senere forsvandt
nedbrudt i sjælen i
Timbuktu.
Det er Rosinante
og co., kan jeg hjælpe med
noget?
Ja, goddag træffer jeg Hardy Lambert
Og hun ledte
og ledte, indtil hun forpustet kom tilbage og undskyldte: Jeg kan altså ikke finde ham.
Kan du ikke
finde Hardy?!
Nej, er du
sikker på, du har
ringet til det rigtige forlag, hvad hedder du egentlig?
Preben Kastmose, unge dame.
Preben Kastmose, unge dame.
Men vi har jo
ikke engang en forfatter med det navn.
Navne blæser i vinden, lille pige. Sandheden er ord, vi veksler
til betydning.
Til sidst
blev hun sur.
Men jeg kan
jo ikke finde ham, for fanden!
Lille De! Jeg
er kommet hos Hardy Lambert I 50 år. Jeg er ældre end Møllehave!
Så lagde hun på. Og
forsvandt i Timbuktu.
Kære Hardy, tak fordi du er der. Jeg håber, jeg på sigt må sætte flere tøjdyr ind på dit kontor.
Og jeg ved, du
har undret dig over, der ikke er nogen gave fra mig og Malene, ud over den hjemmestrikkede sweater
af uld, som Malene har lavet med hjernegarnog plotknuder.
Men det er
der. Det er en ny hund til Rosinante og co., en dejlig Rottweiler fra Korsør, indavlet inde ved siden af hos de subsistensløse enlige mødre og mænd, som lyder navnet Benno. Jeg har ikke selve hunden
med, men den kan hentes hos en der hedder Gedytten I Narkostræde 4 på Vesterbro. I bør nok tage den med handsker, da den er lidt kærlig. Men så får I det
fandme også hyggeligt bagefter.
P.S. Hvis den
får fat i jeres
strube, skal I bare sige Pausekomma, Benno! Pausekomma!
Hardy Lambert
længe leve!
kh Jens
Ingen kommentarer:
Send en kommentar