torsdag den 30. maj 2013

Steamfunk

Prøv vores 1700-tals-maskiner

læste jeg på møntvaskeriets vindue,

og det stod der jo sikkert ikke,

men jeg forestillede mig straks

sådan nogle kæmpestore, livsfarlige dampmaskiner,

a la Storm P.s første maskiner i Klods-Hans,

indhyllet i de onde dampe fra Elefantmanden,

der slet ikke står inde i møntvasken,

men i en hemmelig del af Fælledparken,

ejet og bevogtet af Frimurerne,

som en kulminetunnel inde i møntvasken,

leder hen til -

dem vil jeg gerne prøve.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar