Kære alle!! Tak for mange søde kommentarer i denne mærkværdige sag. Jeg har længe haft det på fornemmelsen, og nu er det altså blevet endeligt bekræftet: Vi lever i en skør verden.
Min stab af spin-doktorer siger, at jeg bør skrive noget på facebook, fordi det virker mærkeligt hvis jeg ikke gør. Så det vil jeg nu gøre. Her er mit - forhåbentligt - final statement om den internationale Mustafas Kiosk-skandale, som i de sidste dage har bragt Danmark og Sverige på randen af krig:
Øhm.. altså først: Jeg har ikke haft noget ønske om at krænke eller provokere nogen med bogen Mustafas Kiosk (og det føles åndssvagt overhovedet at være nødt til at skrive dette)
Før jeg lavede bogen havde jeg hørt folk brokke sig over, at der kun var hvide mennesker i danske børnebøger. Så det var mit forsøg på en favnende, anti-racistisk, skør, Nørrebro-mangfoldig sorte-og-hvide-sammen-agtig bog. Selve rimet "Mustafas Kiosk" er ment som et kærligt og inkluderende humoristisk portræt af en Københavner-kiosk set med et barns øjne. På billedet ser man et sort og et hvidt barn - der sammen står og hører Mustafa fortælle røverhistorier. Digtet slutter med "Mustafas kiosk er bare formidabel." En slags moderne "Fru Hansens Kælder". (eller bedre faktisk, for Fru Hansen er ret sur - Mustafa er sød) Måske spiller det ind, at bogen er fra før 9/11-æraen, og der var måske ikke helt den samme dem-og-os-følelse mellem muslimer og vesterlændinge.
(Et kuriosum: Jeg skrev og tegnede bogen i 1998 under et 6 mdrs ophold i Indonesien - verdens største muslimske land.)
Vi har først et ligeværdigt og ikke-racistisk samfund, hvis man kan lave (kærligt) sjov med ALLE. Jeg gør også grin med nordmænd.
Man er ikke automatisk fritaget for humor, fordi man er indvandrer eller muslim eller homoseksuel eller dværg eller rødhåret eller kvinde eller transvestit. (eller en kombination af disse) Følger man den logik, ender vi med kun at kunne lave jokes om hvide, heteroseksuelle mænd - og hvor sjovt er det i længden?
Og så vil jeg slutte med en mail jeg fik igår:
"Hej Jakob Håber du har det godt. Som en rettroende praktiserende muslim skal du have min 100% fulde støtte. Desværre er nogen muslimer lidt for sarte, det er deres problem. Du har ret til at skrive hvad du lyster. Så længe man ikke bevidst sårer hinanden. Det er blevet lidt for meget pladderhumanisme herhjemme, og mange piver over småting. God weekend."
Nu kan vi forhåbentlig snart beskæftige os med noget mere væsentligt end det her bøvl. Fred og kærlighed til alle Jakob Martin Strid
Her er hvad Strid heldigvis skrev i stedet:
SvarSletKære alle!!
Tak for mange søde kommentarer i denne mærkværdige sag.
Jeg har længe haft det på fornemmelsen, og nu er det altså blevet endeligt bekræftet: Vi lever i en skør verden.
Min stab af spin-doktorer siger, at jeg bør skrive noget på facebook, fordi det virker mærkeligt hvis jeg ikke gør. Så det vil jeg nu gøre. Her er mit - forhåbentligt - final statement om den internationale Mustafas Kiosk-skandale, som i de sidste dage har bragt Danmark og Sverige på randen af krig:
Øhm.. altså først:
Jeg har ikke haft noget ønske om at krænke eller provokere nogen med bogen Mustafas Kiosk
(og det føles åndssvagt overhovedet at være nødt til at skrive dette)
Før jeg lavede bogen havde jeg hørt folk brokke sig over, at der kun var hvide mennesker i danske børnebøger. Så det var mit forsøg på en favnende, anti-racistisk, skør, Nørrebro-mangfoldig sorte-og-hvide-sammen-agtig bog. Selve rimet "Mustafas Kiosk" er ment som et kærligt og inkluderende humoristisk portræt af en Københavner-kiosk set med et barns øjne. På billedet ser man et sort og et hvidt barn - der sammen står og hører Mustafa fortælle røverhistorier. Digtet slutter med "Mustafas kiosk er bare formidabel." En slags moderne "Fru Hansens Kælder". (eller bedre faktisk, for Fru Hansen er ret sur - Mustafa er sød)
Måske spiller det ind, at bogen er fra før 9/11-æraen, og der var måske ikke helt den samme dem-og-os-følelse mellem muslimer og vesterlændinge.
(Et kuriosum: Jeg skrev og tegnede bogen i 1998 under et 6 mdrs ophold i Indonesien - verdens største muslimske land.)
Vi har først et ligeværdigt og ikke-racistisk samfund, hvis man kan lave (kærligt) sjov med ALLE. Jeg gør også grin med nordmænd.
Man er ikke automatisk fritaget for humor, fordi man er indvandrer eller muslim eller homoseksuel eller dværg eller rødhåret eller kvinde eller transvestit. (eller en kombination af disse) Følger man den logik, ender vi med kun at kunne lave jokes om hvide, heteroseksuelle mænd - og hvor sjovt er det i længden?
Og så vil jeg slutte med en mail jeg fik igår:
"Hej Jakob
Håber du har det godt.
Som en rettroende praktiserende muslim skal du have min 100% fulde støtte.
Desværre er nogen muslimer lidt for sarte, det er deres problem. Du har ret til at skrive hvad du lyster. Så længe man ikke bevidst sårer hinanden. Det er blevet lidt for meget pladderhumanisme herhjemme, og mange piver over småting.
God weekend."
Nu kan vi forhåbentlig snart beskæftige os med noget mere væsentligt end det her bøvl.
Fred og kærlighed til alle
Jakob Martin Strid