søndag den 21. april 2013

Kvaliteten åndssvaghed

Har set det ene og det andet filmiske på det seneste, både fremragende sager, 4. sæson af Breaking Bad omsider MINUS halvanden episode, bideneglende, Ben Whitleys camping-seriemorder-komedie Sightseers, ægte gnæggende, og skræksommelige sager, halvt, nej trefjerdedele skræksommelige Tree of Life og halvanden skræksommeligt så samme forgudede auteurs To the Wonder (som jeg skal anmelde til Ekko, ligesom Sightseers - jeg havde villet se op på ouevret, har også købt Thin Red Line og The New World (der vist bare er Pocohontas i slo-mo), men har ikke orket at se, fordi Breaking hele tiden er kommet imellem (men Whitleys endnu sortere Kill List nåede jeg, heldigvis)), og i aften så jeg Roman Cooppolas A Glimpse Inside The Mind of Charles Swann III med Charlie Sheen og Jason Schwartzman og Bill Murray, og hold kæft, hvor var den helt udenfor fremragende-skræksommelig-dikotomien velgørende og frisættende, urkomisk og reelt rørende

ÅNDSSVAG

en anden dag vil jeg præsentere en Åndssvaghedens Positive Poetik, med A Glimpse som præmieeksempel, så minimalistisk og ekstravagant, mellow og kækt, melankolsk og muntert CAMP, men det er et smart Susan Sontagsk-Niels Franksk ord, jeg vil hellere sige ÅNDSSVAG, Sheen og Schwartzman udklædt som cowboys angribes af indianerpiger, Murray som revisor gemmer hovedet i hospitalspuden etc.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar