Er jeg ikke, er jeg slet ikke, er jeg heller ikke

Jeg talte i dag med min redaktør om at skrive en Blæksprutte om relativistiske kvalitetskriterier (og adjektiver) i krimianmeldelser, og vendte hjem og læste hendes anmeldelse af Leif Davidsens nye "spændingsroman", der slutter med relativering i tredje potens, hvis ikke fjerde:

Så er man krimifan, Davidsenfan, eller blot interesseret i Rusland, er der ingen grund til at holde sig tilbage. Den nye krimi er er på niveau med Davidsens bedste. For eksempel Limes billede, Den Serbiske Danske og Den Russsiske Sangerinde (sjovt at titelordene skrives med stort, som om de i virkeligheden er engelske eller amerikanske ...). Faktisk overgår den endda sidstnævnte.

Tre, nej fire gode grunde til at holde sig tilbage (for krimifans, Davidsensfans, Ruslandsinteresserede, på niveau med Davidsens bedste) - det gør jeg sgu!