Ægkølle

Jeg har hele tiden betragtet den insisterende irriterende skulptur foran DR-byen, som jeg har passeret og fra metrostationen stirret ned på et utal af gange, som et ÆG MED ANTENNE, hvilket også er meningen har jeg nu googlet mig frem til (tekst fra 2010):

(Et spejlblankt og funklende æg i højtpoleret rustfrit stål med en 19 meter høj antenne har nu fundet sin plads foran DR Byens studiebygninger. DR's konstituerede generaldirektør klippede snoren, da skulpturen i dag skulle indvies. - Det vil være en fornøjelse for alle DR's medarbejdere og besøgende i den her bydel, at have sådan en fantastisk skulptur, siger DR's konstituerede generaldirektør, Maria Rørbye Rønn. Den spejlblanke Receiver fanger og spejler omgivelserne. Om natten vil den blå skærm spejle sig på en helt særlig måde i skulpturens højtpolerede stål, og om dagen vil det se ud, som om himlen bliver trukket ned i Receiver gennem den høje antenne. Skulpturen har været lidt af en håndværksmæssig udfordring for kunstnergruppen, der måtte søge helt til Taiwan for at få den store skulptur af det fineste polerede stål udført på den helt rigtige måde, fortalte koordinator i projektet, Lotte Osted, til receptionen. Tilbage i 2005 søgte og fik DR i omegnen af 4 millioner kroner i støtte til kunstnerisk udsmykning af DR Byens udendørsareal fra Statens Kunstfond. Det var en enig beslutning, at opgaven skulle løses af den tyske kunstnergruppe Inges Idee med værket Receiver.)

men så i dag da, jeg stod på stationen, der jo er placeret OVER jorden, overhørte jeg en dame sige til sin veninde, at det var da en mærkelig golfkølle dernede, og pludselig kunne jeg ikke se skulpturen som andet end en golfkølle, EN KLOVNEGOLFKØLLE! Hvilket også siger ret meget dybsindigt om fortolkningsforskydningspotentialitet, synes jeg nok.

Men bortset fra det forbliver mine yndlingskøller pelikankroketkøllerne i Alice: