I går hørte jeg fra en kollega, at det er Morten Sabroe, der har skrevet den dér Ib Michael-tekst, hvor han lider af Torurettes Syndrom, først publiceret på hans Forfatterside hos Gyldendal og siden i WA Bøger (og omtalt i blogpost nedenfor), og vistnok bare fordi jeg selv direkte adspurgt i 24-syvs kulturprogram, om det kunne være en anden end IM, der havde skrevet teksten, svarede, at den i hvert fald synes stærkt MS-inspireret, hvis ikke faktisk -adviseret, og at denne inspiration muligvis er afgørende for etableringen omsider af en genuin selvironi, hvis ikke faktisk -indsigt (kulminerende i sammensmeltningen af hans og min næse). Siden havde kulturprogrammet endnu et indslag (jeg orker ikke at linke, men begge udsendelser burde være til at finde som podcasts), hvor en retoriker fra KUA var stensikker på, at det var MS, der stod bag, og væddede 500 kr. på det, og nu er det skal det åbenbart forestille at være almindelig sladder-viden. Morten Sabroe har sendt mig sit svar til 24syv, hvor han utvetydigt slår fast, at han intet ansvar har for Ib Michaels tekst:
Nå, nu har jeg hørt udsendelsen (den første radio 24/7 udsendelse jeg
har hørt, og hvis I går efter laveste lyttertal i historien, you are
definitely on the right track), og hvis man skal tage den for det den
er, en nicheudsendelse på radio 24/7 (svært at modbevise), og ikke for
satire (det kan I ikke påberåbe jer) så skylder Christine Isager Lars
Bukdahl 500 kroner, som hun vel har ære nok i livet til at betale ham,
når nu hun har lovet lytterne det. Satire var det i hvert fald ikke, det
I lavede i den, og da Isager udmærket ved at det ikke er tilladt at
lyve uden for teksten/værket, og også godt ved at det har jeg aldrig
gjort, så ved hun også nu, at den Ib Michael tekst I havde under
behandling, var en Ib Michael tekst. Jeg forstår slet ikke hvordan hun
kan undgå at se det. IMs var jo ikke komisk, men snarere humoristisk, og
vel også et forsøg på satire. Den lignede ingen af mine tekster, og
hvis den gjorde i Isagers hoved, var det måske fordi den var en slags
plagiat. Bukdahl er jo ikke dum, han kan høre en tone, og den tone han
har hørt i teksten, ved han godt er Ib Michaels. Hvis tekst faktisk
først for alvor blev rigtig sjov, da I tog den alvorligt.
Never maindz, kun ét resterer:
Er dette satire, eller er det alvorligt ment?
Sæt selv kryds, eller ring efter Isager.
Sabroe på Facebook:
SvarSletEN RADIOKLASSIKER ER FØDT!
Radio 24/7 slår til
For nylig erkendte Ib Michael i en stort opsat artikel i Weekendavisen at han lider af Tourettes. Det var på tide. I artiklen der tydeligt var skrevet på et hårdt angreb af Tourettes, mente han at sygdommen kunne være en del af forklaringen på at han i sin tid truede kritikeren Lars Bukdahl med tørre tæsk. Nu behøver man ikke lide af Tourettes for at true Bukdahl med tørre tæsk, hvilket også lå implicit i teksten, der viste sig at være det modsatte af en undskyldning, og som endte med at love hele Danmark tørre tæsk, når engang forfatteren vender hjem fra sit eksil, efter alt at dømme sammen med sin sygdom. Syge er vi vel alle. Jeg for min del lider jeg af – erkendt - skizofreni. Det ene øjeblik mener jeg det ene, det næste det stik modsatte, og begge gange er jeg lige overbevist om sandhedsværdien i det jeg siger. Derfor forekommer det mig også enormt svært at modsige den radioudsendelse på Radio 24/7, som en ung mand på stationen sendte mig som link i forgårs. I den har værten, Rene Fredensborg, et 20-25 minutter langt interview med en adjunkt i retorik på Københavns Universitet, Christine Isager, som ikke alene mener at det er mig der har skrevet Ib Michaels Tourette-tekst til Weekendavisen, men også beviser det 100 procent! Og ender med at ville vædde 500 kroner på at det er mig! Isagers analyse og argumenter er så overbevisende, at jeg selv er kommet i tvivl. Jeg kunne godt have skrevet den, men har jeg? Det ene øjeblik mener jeg ja, det næste nej.
Svaret blæser i vinden. Når engang den har lagt sig, vil nogen forhåbentlig gå hen og samle svaret op og høre den virkelige sandhed.
Her er linket. Døm selv:
AK 24syv 25-02-2013 (2) - Radio24syv | Arkiv
arkiv.radio24syv.dk
Hvad er kulturel bybranding? Hvordan kan en balletdanser holde sin egen vægt på en enkelt tå? Er det i virkeligheden...