Jeg læser lige efter hinanden to (totalt talentfulde) unge, mandlige (og poetisk virrende, hvis ikke flaksende) debutanter, der begge navnedropper (Valerie) Solanas, attentatkvinde og forfatter til manifestet for S.C.U.M. (The Society to Cup Up Men), Daniel Dalgaard (Vi er ikke konger, udkommer om to uger: "Du er Solanas lille gople") og Jesper Brygger (den anden af hans to 2012-debutbøger, Snerte klik af kød bag ryggen, i en monografiopremsning), det ligner en sgu da (sakseformet) tanke (jeg har, ligesom Lou Reed (på Songs for Drella - bare mindre øje for øje-agtigt), svært ved at tilgive hende for at skyde Andy og vil ikke nævne hende igen), her Bryggers gode og onde digt:
Men nu er han væk, så gone
han lejer sig ind hos en anden nu
det samlle værelse
rejser fra 3 måneders ubetalt leje
bagtaler dig
han er på et andet værelse
stiller sine planter og krydderurter på altanen
vider dem frem som var det natur
laver spidskålsterrin og runder af
med safransorbet, sorg og urinsex
en halvspist marsbar på narbordet
en monografi over Johannes Jørgensen,
Huey Newton, Bismarck, Solanas
dupper de døendes pander
med en sval vaskeklud
piller kernerne ud af druen
mod ganen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar