På tværs af genrer I
Thomas Boberg: De siger: Morti! Dit efternavn lyder ligesom det man drikker Når man er ked af det
Jørgen
Gustava Brandt: Indstilling af Morti Vizki til Det Danske Akademis Store Pris
Digtene
Steinar
Opstad: Er der noget som livet/Ja, døden
Lars Bukdahl:
Nr. 1, 1982
Peter Stein
Larsen: Jeg kan spille
baglæns Mozart med min visne tunge
Niels Frank:
Palindromos
René Jean
Jensen: Er jeg bare en listebaron?
På tværs af genrer II
Kamilla
Löfström: Portræt af digteren som 40-årig
Morten
Kirkskov: En kamæleon ved navn Bob
Christian
Skeel: De unge milde
Dramatikken
Torben
Madsen: Lad det storme lidt
Per Theil:
Lyden tilbage til haven
Pia Juul: Med
Morti i kulissen
Birgitte
Hesselaa: Fra Wilde til Vizki
Villy
Sørensen: Tale til Morti Vizki i anledning af overrækkelsen af Kjeld
Abell-prisen
Prosaen
Marianne
Stidsen: Postmodernist – på godt og ondt
Tilegnet Morti Vizki
Alexander
Zimmermann: Im Garten Hamm/I Haven Hamm
Pia Juul:
Mortis Mark
Thomas
Boberg: Nu er du til begravelse …
Niels Frank:
Først skulle du finde lykken …
Rolf
Steensig: Til Morti Vizki (naivt farvel)
Rasmus
Halling Nielsen: eiiklrs/stadig ved jeg ingenting om blink – sampling og
re-sampling af Morti Vizki til Morti Vizki
Mortis Mark
Af Pia Juul
Hver morgen
har den ændret sig.
Den er
indhyllet i dis i dag,
den er
langhåret i totter af
græs, det er
gult og vådt, det
damper. Den
er som den film
vi så i
Palads, kan du huske
den hovedløse
rytter, du elskede
ham, du ville
have mere
hovedløs
rytter, ham glemmer du aldrig.
I går var den
grøn og leende,
som dengang
du dækkede bord med
det hele, med
dug og sølvtøj og
kandelabre,
en pianør spillede
i hjørnet, en
dame
havde taget
vores frakker. Du
spiddede
alting omkring os, så
blidt, og dér
kom den fagre
balletdanser
farende hen forbi
vores bord.
Jeg besvimer,
sagde du, men
du besvimede ikke.
Metalgrå i
regnvejr lå den en mandag,
stilren og
bidende, ædende ond. Jeg skævede
til den på
vejen forbi, skulle ikke
nyde noget,
men endte med at gå
en runde
alligevel. Gylden om torsdagen,
solbeskinnet,
så skøn at jeg ikke
kunne bære at
se den, opfyldt af glæde løb jeg
igennem med
lukkede øjne.
I tusmørket var den fortryllet forleden
befolket af
væsner uden navne; den var et eventyr.
Og dog:
Enøjelil og Treøjelil,
var det ikke
os? Du ringer,
din stemme så
tæt på i røret, jeg råber:
Kom nu og se den, det er din mark!
Kom nu og se den, det er din mark!
Jeg ser den
hver gang du nævner den, siger du,
nu er den
gul, nu er den grøn, gylden, grå,
ædende ond,
fortryllet, dampende, leende, levende,
skøn, du har
ret, men jeg kan se mere, jeg har et
øje og to og
tre øjne, jeg kan se dobbelt, jeg kan
se farver du
ikke kan se, jeg kan trylle og synge
kastratsang
og ralle og hoste og hikke og grine af
ting kun jeg
syns er sjove, og I vil le med.
Først skulle du finde lykken
af Niels Frank
Først skulle du finde
lykken i de grønne skove,
hvor ingen lykke gror, ingen træer.
Først … Men der kom ikke noget Bagefter.
Først iklædte du dig en uskyld, en helt ny natur,
med barbermaskine og eyeliner og en stemme
der hele tiden røg ved siden af sig selv
på en meget sigende måde. Først skulle sommerdagene
fyldes med brændenælder. Først skulle du ligge
på stranden med den anden dreng.
Den anden dreng. Sandet blev
siddende
mellem tæerne i årevis, hans ryg var et grumset spejl
som du kunne skimte barndommen i. Men først
skulle du opfinde et plaster, der kunne kysse hans lår,
og rense ryggens små blinde pletter med spyt.
Så løb spandene fulde af regnvand, og han
forsvandt. Og dan han forsvandt, forsvandt
også hans del af dig. Nu var du for alvor alene.
Først begydte fingrene deres
trommen
i bordet, levende råd blev sjældnere og sjældnere
ligesom vellykkede samlejer. Når du så ned ad dig selv,
hang det hele og ventede på at få lov at dø.
Først skulle du dø. Først skulle du være eneboer
i evigheden. Og bag hvert brændenældeblad,
hver avis udfoldet på bordet, bag hver halvrustne cykel
lænet op ad en mur, gemte sig en spejlstump
udformet som en tåre. Hvem skulle græde den?
Skulle han? Skulle du? Men det
var
eftertidens problem, den højeste magt! Først
skulle han. Først
skulle du.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar