onsdag den 30. januar 2013

Anmelderquiz

Hvem mon anmelder Pablo Llambìas' bekendelsessonetsamling nr. 2, Hundstein, i Weekendavisen? Det bliver ikke mig (hvilket nok er meget godt, fordi jeg var ualmindeligt (for en Llambías-bog - og måske også urimeligt) skuffet og irriteret på nr. 1, og projektet er, så vidt jeg forstår, det samme - på den anden side ville jeg elske at opdage, at en eller anden kritisk forskydning havde fundet sted, i skriften eller mine øjne, der bevægede mig til at være helhjertet positiv), og heller ikke, som rygtet på et tidspunkt gik, Leonora Christina Skov (der blev helliget flere sonetter i nr.1, og ikke ligefrem de bedste, men langtfra de brutaleste).

Her er en liste over de øvrige, fast tilknyttede anmeldere, en af dem bliver det sandsynligvis (men det kan også være redaktøren har fundet en anmelder udefra, og så kan det jo blive hvem som helst, fra Klaus Rifbjerg til årets MGP-vinder):

Anne Knudsen, Bo Bjørnvig, Katinka Bruhn, Lars Bonnevie, Arne Hardis, Klaus Rothstein, Frederik Stjernfelt, Klaus Wivel, Damian Arguimbau, Ulrik Langen, Nanna Goul, Louise Windfeld, Joakim Jakobsen, Henrik Dahl, Heidi Laura, Anna Libak, Claus Bundgård Christensen, René Gummer, Birte Weiss, Johanne Mygind, Søren Villemoes, Hans Mortensen, Helle Merete Brix, Rasmus Dahlberg, Jesper Vind og David Jacobsen Turner!!??

Bare fordi jeg selv undrer mig og undrer mig over dét, bare derfor (jeg finder ud af det i morgen aften, når Weekendavisens Grønlandske Litteraturpris er blevet uddelt, og avisbude entrerer Mielcke & Hurtigkarl med friske eksemplarer af morgendagens avis (så kan jeg også se og høre folk sukke LIVE over mit bagsidedigt)). 

3 kommentarer:

  1. Hundestjernegætter30. januar 2013 kl. 23.50

    Årets MGP-vinder er nu et godt bud!
    Jeg gætter dog på Rothstein.
    Men Henrik Dahl kunne nu være interessant og ækelt.
    Eller René Gummer med en popmusikalsk vinkel.
    Eller Helle Merete Brix med en trykkefrihedsk.
    Eller Claus Bundgård Christensen med en krigstidsk/tysk.

    SvarSlet
  2. Hundestengætter
    hedder jeg vel
    Læste forkert

    SvarSlet
  3. det gør en eller anden kvinde, nok lennart christian skov fordi det kunne være sjauw og "gi' lidt rav i den" hvis den siddende forfatterskolerektor kunne få lidt spank af den kronisk forfattterskole-uimponerede skov, tihi høhø

    SvarSlet