Visitkortvitterligt og Viggovold

Jeg har ingen problemer med, at Erik Skyum-Nielsen i sin flaksende overflyvning af årets danske lyrik i Information udnævner mig til Peter "Laugesens livstidsansatte klakør", for det er jeg sandt nok, men jeg bliver så inderlig træt af hans patroniserende, ritutelt skizofrene lussing-og-dikkedik-omtale af de kæmpestore digtere Laugesen og Klaus Høeck vs. den uforbeholdne ros til Henrik Nordbrandt, Lone Hørslev og for helvede da Pia Tafdrup:

Nu begynder der at tegne sig et mønster, mens vi overflyver det lyriske landskab. Den ene (Laugesen LB) namedropper sig indolent igennem avantgardemodernismen, den anden (Høeck LB) futter igennem Danmark i en nyvasket Fiat Punto. Hvad Pia Tafdrup angår, gennemgår eller gennemdigter hun sit eget liv.

Også helt fint og måske faktisk korrekt, at Ursula Andkjær Olsens Det tredje årtusindes hjerte betegnes som "årets vigtigste lyrikudgivelse", men hvorfor i alverden skal Viggo Madsens i Information (af velsagtens Skyum) uanmeldte digtsamling Hip Hip i forbifarten (til Ursula-kåringen) råt og brutalt have det glatte lag, når indtil flere i andres kritikeres øjne væsentlige digtbøger (eller det der ligner) af fx blandt bare de yngre og yngste (på større forlag) Degner, Hagen, Lind, Moestrup, Halling Nielsen, Ravn, Smith, overhovedet ikke omtales? Dårlig samvittighed over ikke at have fået skrevet sin anmeldelse må siges at være verdens dårligste undskyldning for sådan en helt unødvendig, summarisk sviner (hvorfor i alverden i en hårdt redigeret årsrevy nævne en bog, man hverken gider anmelde eller har nogen sympati for?), som jeg nægter at citere, her er i stedet et skidegodt digt fra Viggos naturligvis på Laugesen- og Høeck-niveau betydelige digtsamling, som nok skal få sine fortjente, nuancerede klapsalver i WA:

Vi skal ønske, vi skal opfylde

funktionsduelig
levedygtig faldt mig ind
opgaven voksen

At sømme en budding fast til væggen -
et forsøg på at dække hullet med maling;
at dyppe sin hånd i vand for at se dens aftryk

Du åbner min drøm, som var den en hængelås

Jeg følte mig tåbelig som en kendsgerning
Jeg ville være en evne, en kvalitet
Tiden var ikke lang nok til mine forventninger

Nogen har noget at skjule -
det prøver de så (her er så tomt uden dig)

Man kan fortryde alt, til man
bliver helt angerfuld af det

(den pludselige fornemmelse af at blive aflæst
af sin computer)


Man skulle tror, det var løgn,
men det var ikke løgn, der er ikke noget der hedder løgn.
højst en omskrivning af sandheden -
en tilnærmelse til utilstedeligheden

Jeg troede, jeg var noget værd
Jeg troede, at noget var noget værd
Senere blev jeg klogere

Bagefter ligger jeg vågen
som et mudderskred i mørke
opfyldt af en trang til at forklare mig