»Jeg benytter gerne julen til at give børnene lidt gedigne gaver, noget,
der holder, og som jeg har tænkt over, at de har brug for. F. eks. et
par vinterstøvler til min datter. Og heldigvis har mine børn aldrig
været vant til det der gaveræs, hvor man bare flår den ene pakke op
efter den anden med alt muligt ligegyldigt,« siger hun. »Og
hvis de ikke har råd til at give mig noget - og det ved jeg, at i hvert
fald to af mine børn ikke har i år - så har jeg opfordret dem til at
tegne gaven. Hvis man ikke har råd til at give noget, så giver man ikke
noget. Det er jo tanken, der tæller.«
- fra interview med Line Knutzon i Berlingske Tidende (LINE KNUTZON BLEV ALDRIG selv en del af
forbrugsfesten i de heftige nuller. »Jeg kunne slet ikke få adgang til
alle de farlig lån. Det var jeg utroligt forbitret over dengang, men i
dag er jeg meget taknemmelig,« siger hun.)
Men jeg ønsker mig NU ægte, utegnede billetter MED NISSEVANDMÆRKE til Lineficeringen af Nøddebo Præstegaard på Frilandsmuseet, som jeg skammeligt nok ikke fik set sidste år (ligesom jeg heller ikke fik set hendes sommerting derude, noget med en gammel retssag eller noget, hvilket er skammeligere endnu, fordi jeg vel ikke får chancen får at se den ting en anden gang, åh, at gå uhjælpeligt glip, men jeg kan prøve at plage om i det mindste at læse manus, inden det forhåbentlig, men sikkert først om 12 år, udkommer på verdens usynligste forlag, Drama - men den gode nyhed, ud over Lille Allan, stadig frisk og uundgåelig skrift jo, er, at Line og Naja Aidt og Mette Moestrup netop har skrevet sig yderligere 14 dage ind i deres umulige, stadig mere kaotiske, men vel også stadig mere fuldendte, fællesværk uden titel!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar