mandag den 10. december 2012

Endnu en forsmået storhed

HELLER IKKE MARIANNE LARSEN - EN LIGE SÅ STOR SCHNACK-YNDLING MINDST SOM HELLER ALDRIG NOMINEREDE PIA JUUL  - ER NOGENSINDE BLEVET NOMINERET TIL NORDISK RÅD LITTERATURPRIS (den ret nøjagtigt jævnaldrende (1952, ML 1951), men langt ringere digter Pia Tafdrup er blevet indstillet 2 gange (og ja, ja, ja, mind mig ikke om det, 2. gang vandt hun))!

Jeg sidder og genlæser - fordi jeg omsider, undskyld, undskyld, undskyld, har sat mig for at anmelde - Marianne Larsens uimodståeligt umiskendeligt fremragende 2012-bog Med skyer under fødderne; digt nr. 31 på side 35 handler om en blog, der forvandler sig - GID!:

Hende jeg aldrig havde set i virkeligheden skiftede
fra den ene dag til den anden sine ellers velskrevne meninger
på bloggen ud med småbitte kronhjorte
som jo ikke behøvede være hendes.
De kunne osse være en andens i dette øjeblik eller et andet
øjebliks liv derude et sted med småbitte kronvildt med flotte gevirer.
Som dyrene stod der og kiggede sig omkring kom der hele tiden
flere til skabt af ultrafine sekunddrøje historiske begivenheder
jeg godt kunne tænke mig slet ikke at forstå:
Buttede og slanke dyr imellem hinanden brølende
et minikaudervælsk af lyde

(dette afsnit fra ligeledes side 35 i 2 gange nominerede Josefine Klougarts SENEST nominerede værk, romanen En af os sover, når også frem til at handle om sekunder, men sekunddrøjden er og bliver postuleret, fordi den er uden poetisk personlighed:

Jeg møder dig, og i det samme ser jeg det hele. En saks, som får rigtig fat på et stykke stof, når bladet finder en retning i den vævning, som er stoffets skelet, stoffet slår en revne, flækkes og er en frugt med et hvidt kød. Det er den slags øjeblikke, jeg lever for, og den slags øjeblikke, jeg altid først opdager senere. Når man sidder der og tænker på, at det er for sent, nu, at tænke på, om man skal blive et sekund længere.)

4 kommentarer:

  1. Der er noget der tyder på at en bestemt type litteratur har bedst chance for at vinde NRLprisen. Klougart rammer en særlig melankolsk (nordisk) tone, som det ville være dumt ikke at nominere. Schnack og Rösing har indstillet de to bøger, som de mener har en vinderchance, ikke nødvendigvis de to bøger de synes bedst om. Og Når Inger Christensen ikke fik prisen for hverken Det eller Alfabet, er det nok lidet sandsynligt at Larsen skulle få den for sine skyfantasterier.

    SvarSlet
  2. Fuck sandsynlighed! Og hvis det endelig skal være, så vandt afmægtigt RASERI 2 år i træk med Stridsberg og Aidt, så hvad med en almægtigt EUFORISK bog som Marianne L's, hvis ikke faktisk endnu en rasende som Hagen eller Glaffey, hvis ikke en både afmægtig og almægtig som Ursula Andkjær, hvis ikke fuld turbulente humørsyge som Hesselholdt, Jørgensen, Juul?!

    SvarSlet
  3. Jamen Lars, det er gode spørgsmål du stiller. Du må tilkæmpe dig en plads i nomineringskomitéen..

    Fuck sandsynlighed! (lød det også i mit stille sind, dengang jeg sad og svedte over blækregningen)

    Keep on raging!

    SvarSlet
  4. Sætningen der står bag dit spørgsmålstegn er ikke et spørgsmål; det er en ordre, et udråb!

    SvarSlet