Hypnotisk indhygget semnariekanon

I forgårs på Zahles Seminarium afleverede jeg de 3 sidste af i alt 15 mini-fordrag for medlemmer af Lærernes A-kasse, alle med overskriften og succeskriteriet "ELSK POESI PÅ 20 MINUTTER", hvert foredrag startede med en alfabetisk ind-tælling og sluttede med en alfabetisk ud-tælling, derimellem oplistede jeg "3 gode grunde til I ikke læser digte" - 1. I er blevet undervist i dem, 2. I har været til en digtoplæsning (værst i 70'erne eller 80'erne (alt kan læses op som et 80'erdigt, overivrigt spejderpræst-agtigt, ikke mindst brandinstrukser)), 3, I har læst en digtanmeldelse (Fims & Fortolkning hedder det flyttefrima, der ikke flytter noget som helst) - og 3 gode grunde til at læse digte - 1. De er smukke, 2. De er sande, 3. De er ubrugelige (og i bedste fald meningsløse); for hver 3 x 1 foredrag brugte jeg et nyt digt til at demonstrerede digtes skønhed, sandhed og ubrugelighed, og det var vigtigt, for hypnosens manipulative overbevisningskraft, at det var digte af digtere, der allerede var godt og grundigt indhygget i folkesjælen, hvilket passer for alle undtagen (for visse) den sidste digter (alle 5 digte optræder i min antologi Digte til drengene):

1.  Jeppe Aakjærs "Ole sad paa en Knold og sang" (Aarhus)

2. PH's "Ølhunden glammer" (Hjørring)

3. Benny Andersens "På tide" (Odense)

4. Dan Turèlls "Min Humphrey Bogart-morgen" (Esbjerg)

5. Jørgen Leths "Kneppe" (København)