(som jeg kun nåede at anmelde to bøger af, den fantastiske erindringsfabel Hvalens øje og opsamlingen Græssets tryghed, og stadig mangler at LÆSE alt for mange bøger af)
Mørkets vinter
Når han om vinteren sent på dagen kommer op fra kælderen, ligger sneen og ulmer i mørket. Lyset springer fra vinduerne i husene spredt over skråningerne ned mod havnen. Mørket stryger ham over næsen og munden med sin uldne og fugtige vind. Det er tøvejr på vej gennem luften. Menneskene er i deres huse. Det er aften. Havet simrer sort bag bakkerne.
Astur går bag om huset hen til køkkenet. Plantagen luder som en sort ko bag stengærdet. Himlen er som svirpet ud til de yderste egne. Et hemmeligt lys er i mørket over træerne. Det kilder ham i øjnene så han ingenting kan se. Han sukker og går ind.
i aften skal de ha plukfisk. Hanna står om gryden med løftede skuldre, som mørket står om huset, og håret lukker ansigtet inde. Lugten af sennep og fiskekød damper op forbi pæren med den hvide skærm af glas. Lyset stråler så skarpt at glødetråden i glasboblen tegner sig skarpt som brændende snore. Ilden pusler gennem den så hurtigt som indespærrede lyn.
Moren står henne ved vasken og piller kartofler op i en skål. Da hun er færdig, tager hun skålen og bærer den til bordet. Hun bærer den, så dampen står hende bag om skuldrene som et slør.
Astur er den første der sætter sig. Siden kommer de andre som kom de fra fremmede steder. Da har moren og Hanna allerede sat sig.
Dampen fra gryden og skålen hænger om den hvide lampe. Ude i mrøket lusker mørket som ufodrede katte.
- fra Hvalens øje, 2004
Ingen kommentarer:
Send en kommentar