Hovsa, jeg spilder lige biografisme ud over det hele

Bjørn Bredal anmelder Klaus Rifbjergs nye roman Nøleren, der udkommer mandag, på forsiden af Politikens 2. sektion og ret præcist halvvejs inde begynder han at læse massivt biografistisk, hvilket kan være en ærlig, men beskidt sag, men da ikke, når man som Bredal koketterer med, at det slet ikke er noget, man bryder sig om at gøre, men der er bare ikke nogen vej udenom, at man ikke kan lade være: Derfor "nøjes" han med to lange citater og et kort fra en erindringsbog af Niels Barfoed, der "har temmelig mange træk til fælles med figuren 'Nikolaj'", vs. et enkelt citat fra selve romanen, hvor personen NB hedder Nikolaj og ikke - som en person faktisk gør i Marts 1970 - Niels Barfoed, det er ikke at biografistisk nøjes, det er at gå biografistisk amok, og det er dermed en totalt forloren-mudret sag:

NU ER DET måske lidt tøset af fortælleren sådan at lade andre sige ' sandhederne', så vi surmuler lidt og forlader et øjeblik romanen for at træde ud i virkeligheden.  Her findes et menneske ved navn Niels Barfoed, kendt kritiker, litterat, doktor på en afhandling om Don Juan og forfatter til en lang rækker bøger i alle genrer, senest biografien ' Manden bag helten' om grønlandsfareren Knud Rasmussen. Niels Barfoed har sandt at sige temmelig mange træk til fælles med figuren ' Nikolaj' i ' Nøleren', mens ' Nøleren' selv har meget til fælles med Rifbjerg, uden at der selvfølgelig er et en til en-forhold mellem nogen af størrelserne. I hvert fald er der jo byttet lidt rundt på faktorernes orden, så kunstneren er ham, der har brudt forholdet, mens kritikeren er ham, der fortæller ( men altså derved egentlig alligevel er kunstneren).Nå, personligt har jeg aldrig fundet fornøjelse ved at gå rundt med skæg og blå briller og dirke nøgleromaner op, så jeg tror, jeg vil nøjes med et par citater fra Niels Barfoeds erindringsbog fra 2007 med den sigende titel ' Farvel så længe!'.