Det har været en pænt katastrofal september rent eksistensmæssigt, og på godt og ondt, hvilket er gået ud over også bloggen; i en taxa den anden dag hørte jeg en sang, der med poetisk præcision udtrykte, hvad jeg sad på passagersædet og følte; jeg kunne godt høre, den ikke var god i den forstand, håbløst klagende, Sub-Springsteensk anthem-atig som den er, men den var brugbar for mig lige dér som en undertekst på min skrammede og skramlede sjæl, og det gider jeg ikke se ned på som en æstetisk kvalitet, en øjeblikkeligt rammende og ramlende én:
Jeg er ikke deprimeret eller det der ligner, det har jeg ikke talent for at blive, men min verden er amok, og igen: på godt og ondt, det akut onde er heldigvis ved at fortage sig; beklager uklartteksten, men mit konkrete privatliv, hinsides Irma, rager ingen.
"Det har været en pænt katastrofal september rent eksistensmæssigt, og på godt og ondt" - Hvad er der galt, Lars?
SvarSletEr du depri, og kan man hjælpe?
Jeg er ikke deprimeret eller det der ligner, det har jeg ikke talent for at blive, men min verden er amok, og igen: på godt og ondt, det akut onde er heldigvis ved at fortage sig; beklager uklartteksten, men mit konkrete privatliv, hinsides Irma, rager ingen.
SvarSletrager nogen, selvklart, men ikke bloggen -
SvarSletFair nok.
Slet