SUT er lutter anekdoter

Disse ugers anekdoteleverandør i WA Bøger er selvfølgelig Søren Ulrik Thomsen, og jeg havde på æresord også gættet, før det blev røbet i fredagens avis, at digterhelten, SUT bliver sammenlignet på Præ-Forfatterskolen af Poul Borum (bare minus religiøsitet - den kom så senere sandelig!) og i anden halvdel af nedenstående kostelige, ikke-før-offentligt-fortalte dobbelt-anekdote møder i selskab med samme Borum, er Ole Sarvig.

Jeg havde jo digterdrømme, men boede på klubværelse og måtte tjene til dagen og vejen, så på et tidspunkt havde jeg job som kassemedarbejder i Irma i Havnegade. Her indtraf min sorteste stund på arbejdsmarkedet, da jeg - iført den fornedrende nylonkittel med firmanavn på brystlommen - en dag måtte ekspedere selveste Poul Borum, der boede i selvsamme hus som supermarkedet. Jeg kan ikke huske, om han genkendte mig, men jeg kan huske min egen beskæmmelse, og jeg ved, at jeg langtfra følte mig som en stor symbolistisk digter ved den lejlighed. Senere passede jeg et job som vicevært ved de klubværelser, hvor jeg boede i Købmagergade. En dag fejede jeg i porten, og hvem kommer forbi? Poul Borum! Sammen med digter XX! Denne gang genkendte Poul mig, og med sin karakteristiske basstemme sagde han: ' Er du blevet gårdmand?' Hvad der ikke føltes så ydmygende, for gårdfejer-jobbet var mere maskulint og passede bedre til min identitet som baggårdseksistens. På det tidspunkt havde jeg ikke kun skrevet digte i Hvedekorn, men også anmeldt en roman af den store digter, som ledsagede Poul Borum. Derfor præsenterede han os for hinanden: ' Det er den unge mand, der har anmeldt dig...' Jeg var helt paf! Det var min store digterhelt, som jeg til min stolthed var blevet sammenlignet med, og som jeg havde anmeldt i Hvedekorn, der dengang også bragte anmeldelser. Nu stod jeg pludselig over for ham på Købmagergade, mens jeg fejede porten. Hvem var den store digter?«

Og den gode, kæmpegrinende ven fra Litteraturvidenskab i den seneste anekdoteklumme, der sendte sine digte til Hvedekorn og Borum med følgende korte følgebrev (og fik dem i); "Kære Polle. Jeg sender fem digte. Er de biologisk nedbrydelige? Hilsen XX" er klart nok Klaus Lynggaard, fra på søndag endnu en gang kær, ugelang kollega på Testrup Højskole kulminerende i DJ-suverænitet fredag aften og nat.