Jeg fik ikke i min (ligesom sidst, uforlignelige
71 breve fra M) forstyrret formalistisk glade anmeldelse af Christina Hagens
White Girl, der bør komme i avisen fredag, nævnt de generationstypisk værkudvidende og -komplicerende og -forstyrrende link til/fra Hagens
hjemmeside og hjemmesidens egen intrikate status som hovedkvarter og halv og hel værkgenerator i sin egen ret. Flere af af de "postkort" (fra åbenbart primært skoleelever), der er fremvist i et vist rod på inderomslaget og har været brugt som forlæg for bogens tekster, kan ses i fuld figur på hjemmesiden. Mindre straight og mere spooky er forbindelsen, via turisttema, til to fotoalbums,"A room with a view", "spionbilleder" af turister og indfødte fra et hotelværelsesvindue tilsyneladende, og "Nice girls at the beach", "spionbilleder af piger på/fra stranden, og til flere fotos i det store, brogede album "Nu & det næste", frem for alt en række (affotograferede) velsagtens amourøst interesserede papir- og sms-beskeder og med direkte bog-henvisning to fotos, "White girl & virkeligheden" 1 og 2, hvor henholdsvis en sort, mandlig politibetjent og en ung, sort pige holder et skilt frem med påskriften:
Her svarer de i bogens i et væk udskældte indfødte pludselig hårdt igen (men jo bugtalt af Hagen!?), parallelt med bogens eneste ene omvendt-tekst. 2 hjemmeside-værker i (foreløbig) sin egen ret er mini-korrespondancen "Mail til Vincent" (Gallo) og det anti-melankolske fotoalbum "Forladt bordel". Vi eller i det mindste jeg kan endnu ikke finde ud af, hvordan man skal læse disse net-forbindelser hos de yngre forfattere, hvis forjættelser om fremtidige, grænseløse forfatterskabs-interzoner derfor frustrerer akkurat lige så meget som de fascinerer, hvilket må være fremragende nok for nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar