Jeg skal som "KENDT IRMAKUNDE" - noget har al den product placement i bloggen været godt for! - i morgen eftermiddag fotograferes og interviewes til butiksbladet IRMA KRYDDERIET, hvilket jeg er meget stolt over og spændt på, og er på forhånd blevet spurgt, om jeg kan fremhæve en "forfatter der er god til formidle passionen for mad? Nulevende og blandt klassikerne". og hvis vi nu bare holder os til DK, hvem og hvilke titler kan man så finde på? spørger jeg bloglæserne, her er, hvad jeg fik nedgriflet sent i aftes i sommerhuset, men jeg mangler garantrisset alle mulige oplagte navne og titler:
Schade: Kællingedigte
Helle H: Hus og hjem
Jensen: Frokosten
Blixen: Babettes gæstebud
Hammann: Smørhullet
Højholt: + 1 remse, Kongen ankommer til cafeteriaet ved havet
Gustav Wied: Ædedolkeklubben i Livsens Ondskab
Theis Ørntoft: Wasabi-digt (meget Irmask)
digte (skal lige tjekkes op) af Benny Andersen, Klaus Høeck, Lone Hørslev, Halfdan, Jac, Rif (Fasan), måske faktisk prosa af Jan Sonnergaard ...
her (første linje kun af) tungebrækkerremsen fra +1, som jeg engang råbte op til et fint kultur + mad-arrangement, arrangeret af Claus Meyer, i Nimbushallerne, lige ned i hovedet på de dyrt og fint spisende, på et tidspunkt, det er virkelig sandt, forsøgte en kvindelig spisende at skubbe mig ned fra stolen (eller var det faktisk selve bordet), jeg stod på, men jeg stod fast - mit livs (foreløbigt) eneste sande avantgarde-moment:
snaps fars kapers ribs laks asters sovs gips labskovs østers slips turnips
- og hvorfor kan man ikke købe slips i Irma (nu kineserne også går med slips!)? Eller gips?
Der er flere af teksterne i Dinosaurusens Sene Eftermiddag af Peter Seeberg der kredser om mad...
SvarSletVærsgo og spis, 13 Kulinariske noveller, red. af Rifbjerg, Gyldendal, 1972
SvarSletSvend Åge Madsen: "Lad tiden gå". Den "berømte" passage der udspiller sig i kantinen på Statsbiblioteket i Århus, hvor professor Jeyde har konstrueret en opstilling, der kan få tiden til at springe tilbage, og bruger noget pølse til at forklare det med.
SvarSletSternberg har elegante betragtninger af stenalderkost fx:
SvarSletjeg bliver tit syg af maden
for det er svært at vide
hvad der er mad
(Stenalderdigte, 2011)
(ja ok, så skal jeg også nævne min egen tekst om det æstetiske spisebord: http://www.slagtryk.dk/2012/04/noa-kjaersgaard-hansen-hun-bryder-sig-ikke-om-aestetikken/)
Se min tekst "Kulinaria" i Første person, anden person samt adskillige andre tekster om mad spredt rundt omkring i mine bøger.
SvarSletFra folkedybet:
SvarSlet"Salami" sunget af Gustav Winckler
(G. Møller Pedersen)
Jeg kender ingen, der er så smækker, som du er,
jeg kender ingen, der er så hvid og så rød,
jeg kender ingen, der er så lækkers som du er,
og det er storkornet peber, der gi’r dig din glød
Salami, salami, salami, salami,
din ende er rund
og du er så sund,
jeg stopper dig ind i min mund
Når det bli’r aften og nat og mørket sig sænker,
så er det stensikkert, at jeg tænker på dig,
og når ved sekstiden jeg ved bordet mig bænker
ja, så vil ganen ha’ andet end leverpostej
Salami, salami, salami, salami,
din ende er rund
og du er så sund,
jeg stopper dig ind i min mund
Når jeg er kommet i seng med dynen til næsen,
så drømmer jeg om en eng med blomster og grønt,
og der er dejlige piger, men jeg er lidt kræsen,
for jeg har det, der er hundrede gange så skønt.
Salami, salami, salami, salami,
din ende er rund
og du er så sund,
jeg stopper dig ind i min mund
Salami, salami, salami, salami,
din ende er rund
og du er så sund,
jeg stopper dig ind i min mund
Dansk Melodi Grand Prix 1966
Ja, novellen "Måltidet" fra Dinosaurusens sene eftermiddag(Seeberg) var også, hvad jeg kom til at tænke på(foruden Jensen naturligvis). Cornelius i Frank Jægers "Døden i skoven" er også ret glad for smørrebrød; men nok ikke Irma-style?
SvarSletog mere Seeberg, i Rejsen til Ribe, Udtog af nutidssagaer 1: Skrabe bunden, masser af madglæde, men typisk nok ledsaget af en vis skamfølelse!
SvarSletSmærups suppe i MÆRKEDAGE!
SvarSletMin "Fjerne mål" (2006), bd. 2, 1977-afsnit, kapitel 1. Lang skildring af dansk frokost, bl.a.:
SvarSlet"Pelle var gået i gang med den røgede ål, der smøg sig fast mod sit ben. Dog kunne benet trækkes ud i én lang skolopender. Pelle hudflettede dyret og lagde det gyldne skind på tallerkenens kant, mens han dyngede en liden hob lun grynet røræg op ved siden af den flåede og dryssede ringskåren purløg fra forældrenes egen urtegård derover. Hertil øl og dyb tavshed. Ålefedt om læberne og smaskende salighed i sjælen.
Kommet så vidt i liturgien kunne man lade fiskene fare og søge kødets lyst. Her var mulighederne legio, men hvilken kvindefødt af danernes æt kan sige nej til lun hjemmelavet leverpostej med dynger af smørristede champignoner, sprødkrøllet bacon og en skive bleg og hemmelighedsfuld asie, hvortil små runde sennepskorn undseligt klæber? Leverpostejen havde denne blodige fært af mosede indvolde, blandet med spæk og indkogt suppe. En kold og bleggul Jubilæumssnaps, så fin og skær som strejf af vintersol, sendte lys og varme gennem kroppen."
Irmas citronfromage (udgået vare) i min 'Kagespiserens dagbog' fra 'Bo nr. 2' .(1987)
SvarSletOpskrift på tomatsovs i Peter H. Olesens 'Korrekturlæseren' (2008).
Lidt uden for nummer, men Dan Turéll skrev engang en satanisk sjov 'I Byen', hvor han gjorde grin med alt Irma-væsen; det, at alt skulle være Irma hos Irma.
Det er rigtig, Bo, den DT-klumme ihukommer jeg også! Gad vide, om jeg har den. Jeg leder!
SvarSlet