William Neill: Tidsler, Oversættelse: Lars Frost, Husets Forlag, 1998, del af en serie af Forfatterskoleelev-oversættelser.
Lars F udpegede selv bogen i en indre bogkasse i Møllegades Boghandel, og jeg købte den straks til den rørende pris af 10 kr., selvom jeg muligvis har den på min reol (for højt oppe til umiddelbart at tjekke), men dengang i 1998 vidste jeg ikke, det var en Lars Frost-bog, fordi Lars Frost endnu ikke var Lars Frost (i min bevidsthed), det blev han først med udgivelsen af hans højst Lars Frostske debut Og så af sted til Wien i 2000 (og dér i Møllegades Boghandel lovede han med et sædvanligt smørret, men troværdigt smil en ny, Allermest undrer det mig at vi kan glemme-agtig roman til efteråret, glæden sig!). Ergo kunne jeg heller ikke se, hvor Lars Frostske, sirligt meta-pludrende (plebejisk!), fx disse linjer i efterordet er og bliver (skots er en art skotsk):
William Neill viser med sine digte at skots kan varieres med som andre sprog, og det er vel også det mest naturlige, hvem ville tro andet? Det burde ikke overraske nogen. Naturligvis kan man tale plebejisk på skots, man kan bestille øl og skælde ud, men man kan også lovsynge naturen, føre politik og diskutere filosofi.
Det sidste lyder som en mini-poetik for en Lars Frostsk, Allermest undrer det mig at vi kan glemme-agtig roman.
Og her rimer Lars lystigt løs - med stadig uindløst talent (men galden er nu pænt Frostsk):
DEN MÆGTIGE MILLENIUM DOME
I London bygger de en stor markise
Gu' ve' hvad de vil putte i den sæk,
Måske et bjerg af brosten eller dæk
En flænset ko, måske, nu skal I se -
Næ, ikke grove olie-strøg på lærred - men
Eksempler på moderne kunst som vinder
Priser oppe på selskabslivets tinder.
For kun en togbillet og indgangsprisen.
Den by mod syd på kant med Thems og loven
Som nu skal ha' et mægtigt telt - det er
Utroligt som den æder hver en daler.
Det' rart at vide hvem der fører bogen.
Der er så mange feje spil - og skejser.
Dem får de ved at lukke hospitaler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar