Christian Dorph & Simon Pasternak
Kritiker Lars Bukdahl og redaktør Niels Beider gæster studiet. Her skal de gennemhagle en scene fra manuskriptet til det fjerde bind, Tal til mig, i Dorph/Pasternaks serie, inden de to forfattere tager afsked med Den Store Roman.
Sådan begynder kapitel 15, der foregår 9. december 1989:
Pænt intenst, synes jeg nok, men det jo ikke mit job at rose åbenbart!
Helene giver
mig et stort knus og træder tilbage i døren i det lille hvide rækkehus på
Skjoldagervej, i den triste stribe bag motorvejsudfletningerne mellem Gentofte
og Lyngby.
– Du ser ud ad helvede til, Jesper …
Hele familien
er derinde. Svigerfar Ole, den pensionerede oberst i garderhusarerne, sidder i
lænestolen og pudser sine stålbriller, pulloveren har romber på og sidder
stramt over maven. Han nikker, han rejser sig ikke. Hans kone går og ordner, en
rank kvinde i 50’erne, jeg kan aldrig huske, hvad hun hedder. Jette? Mette? De
må lige have spist, her lugter af rødkål og flæskesteg. Kaffe og finskbrød og
jødekager på et fad. Her er hyggeligt og fint. Jeg havde et lille crush på
Helene på sprogofficerskolen, men det blev ikke til noget. De er lykkelige,
Lars i FE, hun i Udenrigsministeriet, en lille ny på vej. Kvalmen vender
tilbage. Skal jeg kvase den lykke? Jeg helt tom indeni, som om jeg ser ind i et
akvarium. Lars går over og hilser og støder sig ind til mig, hvisker, hørte du ikke hvad jeg sagde? Jo. Jeg
krammer ham, holder ham længe ind til mig.
Han vrider sig
løs.
Pænt intenst, synes jeg nok, men det jo ikke mit job at rose åbenbart!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar