Avantgardetrekvartgarderet - håndslag til After Hand

Fedt NOK at Vagn E. Olssons Mysterier 1 blev anmeldt af Mikkel Bruun Zangenberg til ironiske nul hjerter ("Her finder vi en iskold fornægtelse af de mange dødsattester, avantgarden har været forsynet med; Olsson går lige ind i avantgardernes forlængede hjertestop og fabrikerer dér sine mysterier./ Det er så hjerteløst, at vi selvfølgelig må holde alle hjerter tilbage" - men synd for dem, der ikke forstår ironien (i mangel af en klart (eller uklart for den sags skyld) formuleret smagsdom; man må nøjes med adjektiverne (hvad er det med Zangenbergs gammeldags (mandigt) kønnede adjektiver?) "klassisk bevidst og spændstig", "viril og heftig", "vittigt og aggressivt")) eller slet ikke når frem til ironien, fordi de nøjes med at registrere manglen på hjerter og den ikke i sig selv positive overskrift "Avantgarden har fået hjertestop"), og jeg er SLET ikke muggen over, at Politiken kom først med en anmeldelse, fordi min egen anmeldelse, skrevet til dagen, ikke kom i WA. Der er altid meget at irriteres over i en MBZ-anmeldelse, men denne gang også et par præcise aflæsninger, og selvfølgelig GLIMRENDE, at han tilsyneladende er glad for den gode bog, og at han og Politiken overhovedet anmelder en After Hand-bog, men jeg synes, det er lige lovligt hyklerisk at decideret skamrose forlaget - "Og det ville være en ikke bare beskidt kliché at kalde ham selv og og et af Danmarks suverænt bedste undergrundsforlag, nemlig After Hand, for kompromisløse" - når Politiken ud af After Hands seneste 14 skønlitterære udgivelser, Olsson, Behnan, Storm, K. Jensen, Zeuthen, Place (x 2), Elving, de la Serna, Skinnebach, G. Christian, Hjort, Nørgaard Thomsen, G. Laugesen, kun har anmeldt 2, Olsson og Laugesen og ikke engang Skinnebachs dagsordensættende klima-bog (WA har anmeldt 7 og er helst ikke færdig), don't sugarcoat the talk, if you don't review the walk. Mikkel!

I går eftermiddags i Dronningesalen i Den Sorte Diamant fik After Hand ved sr. og jr., Henrik Have og Mathias Kokholm, af foreningen for Boghåndværk ved en gammeldags værdig og akavet ceremoni, hvor også andre diplomer (burde nogle af de mange litteraturpriser ikke formateres til diplomer, Kritikerdiplomet, Monatanadiplomet?) og priser for design og bogindbinding uddeltes, yderst fortjent overrakt Xylograf F. Hendrickens Æresmedalje (nærmere omtale af pris og forlag her), og vi klappede som de avantgarde- og litteraturgale, vi er og bliver, og Have holdt en fantastisk tale i to dele, første en improviseret tale om det sorte objekt, han drev omgang med som lille og først senere fandt ud af var en bog, en bibel nærmere bestemt, og så en forberedt tale, der var en lang, lang festsang af en navneliste, fra Gud til Peter Laugesen, som han har lovet at renskrive (og fuldende, et par navne manglede åbenbart) og eksklusivt lade publicere på Blogdahl snarligst, og hvilken ekstremistisk ære!

Et forlag, hvor både Olson og Olsson, Charles og Vagn E., udkommer, er et ultimativt cool forlag. Endnu længere leve Efter Hånd! Anmeld det already, Politiken, totalt!