Lene Asp citerer i en blogpost på Promenaden en konsulentudtalelse fra "et mellemstort forlag", der konkluderer følgende om et indsendt manuskript (der har fået en konsulentudtalelse med uforbeholden udgivelses-anbefaling):
"vi har været i syv sind her på
redaktionen [...]. Som du kan se, er konsulenten overmåde positiv, og vi
er her i redaktionen fuldstændig enige om, at dine tekster vidner om et
kæmpe talent, en særegen kompromisløshed, som vi virkelig godt kan lide
– og åbenlyst: en kunstnerisk ambition og en markant litterær
bevidsthed. Så vores overvejelser har ikke gået på: kan det antages? for
det kan det uden tvivl, men snarere kan det antages her hos os? Vi har
gennem den senere tid taget flere debutanter ind, også flere lyrikere,
og det er noget vi rigtig gerne vil. Men vores fornemmelse er alligevel
her, at [titlen udtaget] ligger tættere på den litterære undergrund, end
det ligger naturligt i forlængelse af vores mere etablerede
udgivelsesprogram".
Jeg synes først og fremmest, det er DUMT af et forlag ikke at udgive et talentfuldt manuskript, så mange "kæmpe talenter" findes der altså ikke i Danmark, og læren er, at man ALDRIG kan vide, hvilken debutant, der udvikler sig til en betydelig og/eller salgbar forfatter - eksemplerne på smalle begyndelser, der fortsætter ekspansivt, er legio, men lad os bare nævne nogle af de sidste 50 års dobbeltstjerner, Thorup, Mortensen, Smærup, Michael, Aidt, Hamman, Heller - det eneste, man kan se og stole på og som det (i (livs)længden) giver mening at investere i er TALENT, og den forlægger er en IDIOT, der ikke udgiver et kæmpetalent; så kan man diskutere, hvornår et kæmpetalent skal udgives, men det er egentlig heller ikke så svært, det skal det, når talentet har leveret et - nok så åbent og debutantflagrende (så længe det er karakterfuld åbent og fyndigt flagrende) - VÆRK; hvis et forlag med hæderligt betalte forlagsredaktører giver mening er det jo i (sam)arbejdet med at bringe et manuskript i værkform, derfor er det også UANSVARLIGT at overlade kæmpetalentet til undergrunden for så senere, når bambidansen er ovre, at melde debutanten ind i Holiday on Ice, Bambi har (ofte, ikke altid, skumfødt fuldendthed findes!) brug for en hjælpende Stampe lige dér på isen, ikke fordi der ikke gøres et kæmpe og kvalificeret redaktionsarbejde i undergrunden, og tit mere kæmpe og kvalificeret end i overgrunden, men det har overgrunden jo ikke RÅD til at forlade sig på; det blotte syn af kæmpetalent bør føre til umiddelbar, AKUT kontraktindgåelse - i 1 sind!
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletMåske tager jeg fejl, men jeg fornemmer en aldersdiskriminering bag afslaget. Hvis det afviste kæmpetalent med masser af kant havde været max i begyndelsen af 30'erne, var forlaget nok hoppet på, så er det nemlig stadig "legalt" at være undergrund, for så kan man nå at "vokse fra det"....
SvarSletHej med jer, jeg vil med det samme afsløre så meget at det kæmpe talent jeg skriver om: 1) har gået på Forfatterskolen og 2) er i begyndelsen af 30erne. Gæt endelig videre! Jeg er i øvrigt helt enig, Lars!
SvarSletHvis du kommer ind på Forfatterskolen forventer man jo at du i forvejen kan skrive. Så hvad går du på forfatterskole for, hvis det ikke er for at lære at skrive? Det gør du for at skabe netværk, til receptioner og lignende. Du kan du være nok så stort et talent, men er der ingen der kender dig i forvejen, fordi du ikke har noget netværk, eller bare ikke har været så god til at skabe det, måske er du bare lidt genert, så kan du godt glemme alt om udgivelse.
SvarSletsikke noget vrøvl
SvarSlet