hr. gamle dreng

Bo hr. Hansen, der har frygtelig fine Død & status-outtakes med i det lynsnart kommende nummer af Hvedekorn, nr. 2, 2012, oplyser i en kommentar til blogposten om Opdigtet onsdag-antologien nedenfor, at hans "bidrag er en tekst skrevet i 1983 og trykt første gang i tidsskriftet/fanzinet Sidste Skrig, første optræden overhovedet som "hr."", hvilket jeg er glad for at få at vide, for ellers var jeg måske nok blevet noget (menneskeligt) bekymret (men kritisk nysgerrig) over, hvad han var ude i; jeg synes, det er og bliver en ret intenst kokset tekst:

"MASSIV" "NAIV" "PER SPÆK TIV"

Notér
Alle avantgarder taler om pikke
Her er endnu én
Gør den så lang som muligt
Månen folder sig ud og ind
som et spøgelse
                 "Han forstår sgu at bruge
                  knoppen
                  Han har aldrig lært at stave
                  Han er lykkelig som saven
                  der sætter tænderne i alle bær"
Giv magten til æggene
og de store fugle
Mennesket vil kravle
ned fra disse klipper
                  avantgarde
                  begæret er en enig ungdom
                  begæret er en sober knægt
                  vær aldrig alene i skuffen
                  med en uren skjorte
OHØJ
Overalt i armhulen
Jeg er gud
kamelen med de kranse
                  dette er lykkens vej
                  ikke på papiret
                  men i virkeligheden min ven
                  frels dig ikke alene
                  i ord
Når det er nødvendigt
taler han
Han er den stille
men han er ikke stum
              Jeg øver mig i dagevis
              på at spille korrekt
              Jeg kigger i mit bæger
              Jeg ser at øllet flyder
              dovent
"SKRUB DIT GULV, O SKYL DIN SKJORTE

Bo hr. er lykkeligvis også blevet min skribent- og anmelderkollega på Ekko og bidrager i det nyeste nummer med en smuk, rigt anekdotisk knækprosahyldest til sin ven og tidligere samarbejdspartner (på Vinterbergs klart bedste film (der er et par stykker, jeg ikke har set ...), Sidste omgang, Drengen der gik baglæns  og De største helte) Thomas Vinterberg, "Thomas, din gamle dreng", her afslutningen, der sensationelt afslører, at Bo takkede nej til at skrive med på manuset til Festen og vistnok næsten ikke fortryder (gad god at have set ham i smoking dér på - hvad hedder det? - croissetten):

Men jeg sagde nej til at være med på Festen i telefonen
Hvorfor fanden gjorde jeg det
Jeg kan kun sige at jeg troede på at du ville lave noget rigtig stort
Og at du ku' klare dig uden mig
Jeg var reelt bange for at blive spist af Cirkus Vinterberg
Det var på et tidspunkt hvor jeg ville skrive ydmyge ting for mig selv
som kun jeg kunne lave
Jeg frygtede Festens velsignelse og forbandelse før filmen var blevet til
Jeg ved jeg må lyde temmelig bagklog nu ikke desto mindre er det sandt
Og dengang ku' du ikke forstå jeg sagde nej
for hvorfor sku' nogen sige nej til dig
Du var lidt rystet
(det er du nok ligesom kommet over)
Jeg bildte mig på et tidspunkt ind
(noget indbildsk ja)
at mit nej var med til at give dig et skub videre
Tænk hvis jeg havde været med
så var den sgu blevet dårligere eller noget andet
Eller også havde jeg hverken gjort fra eller til
Øv nu taler jeg om mig selv men gu' er det svært punkt i mit liv
det indrømmer jeg
(og hvad rager det andre?)
Jeg er dog sikker på at alt gik som det skulle
Festen sendte dig til himlen og slog dig i jorden
men alt det vrøvl om one hit wonder og hvad jeg ellers har læst
Det gør mig sur
Du laver personlige film
Jeg kan mærke dit begær din rastløshed din glæde og vrede
Hmm alle dine film er selvportrætter
Lyder det helt åndssvagt eller hvad?
Nu er jagten gået ind
Du har lavet en film der skal jage en palme jeg bider negle
Den sidder lige i skabet siger folk der har set den
Og læg mærke til at jeg ikke har nævnt noget som helst
om en gul og grøn tale
Jeg har kun skrevet én
HELD OG LYKKE I CANNES DIN GAMLE DRENG