Hvis nu Rasmus Halling-Nielsens Tvillingerne var udkommet på After Hand eller OVBIDAT eller som hemmelig pdf-fil gemt i et påskeæg i en hjemmesides kosteskab, ville der ikke være andre anmeldere på i det mindste WA, der ville have fået øje (eller gidet få øje) på den, men fordi den udkommer på Samleren er den pludselig i spil og blev i formiddags, mens jeg skabte mig åndssvag på Støvring Gym, frataget mig og sendt videre til en kollegakonkurrent, inden jeg kunne nå at protestere og overveje eventuel byttehandel med de to andre digtbøger, der udkommer næste uge, hvad er det også for klumpet timing fra lutter Gy-forlag!, som jeg på den anden side lige så nødigt vil af med, Mia Degners debut En lodret drøm og Klaus Høecks Live (Mette Moestrups Dø, løgn dø, der udkommer næste næste uge, nåede jeg ikke engang famle efter, før den var væk til anden side), og åh, hvor ville jeg gerne have anmeldt Tvillingerne, og hvor havde jeg også FORTJENT at gøre det, efter mit ensomt flaksende blik på al undergrundskratteriet, så forbandet at jeg ikke i et oplag på 60.000 kan udråbe Rasmus Halling-Nielsens GENNEMBRUUUUUUUUD - og måske er det faktisk denne skandale, digtet på side 18 handler om:
den digitale signatur er
meget usikker erkender
videnskabsministeriet
og lakerer en fugl om til
bil
Hej Lars
SvarSletJeg tillader mig på grund af tidspres at vifte med armene herinde og spørge, om du mon har læst min besked på Facebook ud fra den formodning, at du er betydeligt mere aktiv her end der. Tilgiv mig.
Mange hilsner
Mia Sommer-Larsen
Til bloglæsere, der måtte bekymre sig om det:
SvarSletMias besked læst og besvaret (og kommentaren tilgivet!)! Det handlede selvfølgelig om en deadline - hvad handler ikke om deadlines, jeg har sådan ca. 1000 den næste uge!