søndag den 1. april 2012

Ib Michael er en fiktion!

Aprilsnar! For jeg så ham i går til Laureat-fest og han så kun kun alt for virkelig ud, især da han tog ordet og læste en sexscene (med 1 metafor) op fra Dette burde skrives i nutid, det havde jeg gerne være foruden, modsat resten af den fornemme festivitas (Mikael Bertelsens live-opkald til Helle Helles dansklærer, Inge Lise, Helle takketale med indlagt festsang til boghandlerne, Nikolaj Nørlunds mini-koncert og alting), nej, miseren, indenfor og udenfor bøgerne, er nok snarere, at Ib Michael tror, at hans fiktioner er Ib Michael, den slags ender altid galt.

1 kommentar:

  1. Christian Jungersen3. april 2012 kl. 12.12

    Hej Lars
    Det er en ærlig sag hvis Ib Michaels fiktion giver dig røde knopper. Sådan kan vi alle have det med udvalgte forfattere. Også dem som andre regner for helt fantastiske.

    Men skal vi ikke have lov til at gå til fest sammen uden risiko for bagefter at blive hængt ud på nettet? Det var da for pokker en sød ting af Ib Michael at gå på scenen og sige nogle ord til Helle Helle og læse op af hendes storartede lille tekst.

    Du er indimellem god når du laver litteraturhetz, men personhetz er noget helt andet.

    SvarSlet