Godt for dem!

Jeg mener jo ikke, at der er noget, jeg ikke kan eller bør anmelde, især ikke noget, der er godt! Lige meget om forfatteren er min bedste ven, min gode digterbekendt og Testrup-kollega eller min gode WA-anmelderkollega og -reserveredaktør (og Lav-bestyrelseskollega) som i tilfældene Jens Blendstrup, der for et par uger udgav sin Berlin-bog og på anden hånd havde teaterpremiere, og Mette Moestrup og Nanna Goul, der begge udgiver bøger i dag, digtsamlingen Dø, løgn, dø, som jeg har læst halvt og læser færdig om et øjeblik, og debutromanen Privat skov, som jeg ikke har læst, men vil læse meget, meget snart - det er jo mit eget forbandede sociale problem (hej, Katrine, HEJ, Katrine!), hvis jeg i en anmeldelse havde store eller små kritiske indvendinger, men jeg ville ikke holde kæft med dem (Mettes forrige bog, nyklassikeren kingsize skrev jeg tre-fire vidt forskellige anmeldelser af). Når jeg nu imidlertid ikke må/skal anmelde nogen af dem, så vil jeg tillade mig bare at glædes UMÅDEHOLDENT over de altovervejende glade anmeldelser de har fået, Jens i Inf (ved Berlin-korrespondenten, godt valg) og JP (4 stjerner) og 5 hjerter- og opslags-spektakulært i Politiken (teaterforestillingen er kun blevet formumlet anmeldt i Politiken(til dog 4 hjerter), hvad sker der for det?), Mette (primært positivt) i Information ved Tue Nexø (hendes gamle Blå Port-medredaktør) og (halvt vrissent, ordspils-skeptisk (jeg HADER ordspils-skepsis)) i Politiken ved Thomas Bredsdorff (i næsten en total spejlvending af Tues anmeldelse) og Nanna i Politiken, Weekendavisen, Kristeligt Dagblad (lige så mestendels positivt som WA) ved (Lav-bestyrelseskollega) Mai Misfeldt og (rimelig rent begejstret) Information ved (Lav-bestyrelseskollega) Kamilla Löfström. Det er gode mennesker, der har skrevet gode bøger (tror jeg i Mettes og Nannas tilfælde tillidsfuldt på!), som har fået gode anmeldelser, og det er da bare så godt!