Deadline-klynk-meta hjælper virkelig ikke

Jeg skriver samtidig med denne blogpost og nærmest bogstaveligt talt, blok og pen ligger på mine knæ, et postkort til i aftens Litterære Hypnose i Svendborg om at befinde sig mellem deadlines, fordi det gør jeg i sjælden clusterfucking grad, men det hjælper sgu da ikke at skrive om det hverken her eller dér, og her jo fordi der også hver dag er deadline på at skrive mindst to blogposter, og jeg er bange for, at det ikke bliver til flere i dag, og hvem gider læse denne, én ting er klynk, en anden ting er deadline-klynk, en tredje og helt utilgivelig ting, erkender jeg nu, men sletter ikke blogposten, for jeg har ikke tid og slet ikke hjernekraft til at skrive og finde på en anden, er meta-deadline-klynk, uoverskueligt overfladisk beklager jeg.