Mortensen spilede sine smaa Fugleøjne op og tav beskæmmet. Og idet han atter blev grebet af Beundring for Vennens ualmindelige Begavelse, saa' han som i et Glimt Tingens Sammenhæng.
Manuel fornam Virkningen af sine Ord og kroede sig.
- En tænker, ska' man sige vos, sagde han - før en handler!
- Ja, nikkede Menneske-Mortensen i den mygeste Ærefrygt - Du sku' saftsuseme varren Pave, Manevel Thomsen.
Et Kvarters Tid senere tog Thummelumsen Afsked,
- fra Gustav Wieds Livsens Ondskab
overbarnenumseømhedsfabrikant
SvarSlet