Fra Hans Otto Jørgensens Strange days indeed, DER UDKOMMER I DAG (jeg har endnu ikke orket at læse Zangenbergs sølle 4 hjerter-anmeldelse i Pol og har slet ikke set, om bogen er anmeldt i Inf af måske faktisk fødselsdagsoldingen (mit forhold til Skyum ligner Skyums forhold til HOJ (og omvendt): forsplintret ambivalent)):
Jeg tror at finde en skjult dagsorden i avisen. Jeg føler mig personlig forfulgt, når jeg igen ikke finder mit navn nævnt. Ikke en eneste stavelse. Og når jeg gør, når jeg har grund til at føle mig ramt, når der i forbindelse med mit navn i Den mindst ringe forekommer et udbrud som muhh, som en kos brølen, er det ikke kun dette her og nu, så er det fortiden som sådan, der ramler ind i mig.
Muhh. muhh.
Men vil man høre min mening, er signaturen en stud, en ynkelig kastrat. der er ingen sten i posen, intet dunk i de mørke klunker. Brønden er tør, når han pisser, er det kærnemælk, han pisser, ingen sædaftapning er mulig, ingen sædaftapning her.
Eller: skulle vi ikke se at blive lidt voksen, hwa. Få lidt system på det, hwa. At du holder dig gift, holder dig ædru. Se dig selv i øjnene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar