Jens B spøgelsesskriver den usigelige blogpost

som kun let fiktiviseret ulejlighedstekst til en bogforside oplæst på Museet for Samtidskunst i Roskilde i går eftermiddag, mens flugten til byernes by var godt i gang:

På forsiden den her røde farve. Med den uendelige gule stråle. Et par skal have nyt badeværelse. De har glædet sig i månedsvis. Det gamle badeværelse var slidt op. Rør er rustet. Underboer har truet sig til kompensation. De vil ikke have nogen larm fra dem ovenpå. Ingen nye rør skal gå gennem deres loft. Men nu sker der endelig noget. Hamren og banken. Millioner af store håndværkere rykker ind. Antiklimaks. Hvor skal man tisse? Parret lammes af tilværelsens centrale emne. Hvordan helvede kommer jeg af med det jeg skal af med for at kunne spise mere? Vi følger parret længere og længere væk for at finde kældertoiletter. For at gøre det store. Den forfærdelige existentielle situation. Hvordan de deler sig for ikke at blive kendt som lokumsparret. Det forfærdelige anti-narkoman neon lys på cafeernes toiletter. Et lys jeg altid har opfattet som dobbelt. Rettet mod narkomaner for at de ikke skal finde deres årer. Men også mod det almindelige menneske for at det ikke skal opnå kontakt med sin sjæl og derved starte den revolution vi alle venter på. Det lille menneske sammenpresset i det lille rum, som måske ikke engang kan låses. Kulminerende med konstante rejser til Rom. Og Konstantinopel. Ikke for at se Colloseum men for at finde et sted at besørge. Febersyner af børnekorstog mod et toilet i Mellemøsten. Hverdagen der ikke fungerer fordi man ikke kan koncentrere sig om noget. Hovedpersonerne er succesfulde mennesker i deres bedste alder. Den ene er musikanmelder, den anden er modeskaber, syr tøj i lyse farver. Pludselig kan hun ikke leve op til sin normalt optimistiske stil. Der kommer flere og flere mørke kjoler og uudgrundelige jakkesæt. Alt bliver med et til en kredsen om de mest basale, mest primitive ting, som gør at vi mennesker kan fungere og beskæftige os med metafysik og statsministerier og drømme og kunst. Der skal være overskrifter til hvert kapitel: Onsdag: Drømmer om at tisse i et hav. Eller tirsdag d. 6.8: Av. Eller ”luksuslokum kom” Frygtelige pinefulde snakke på gaden med venner og bekendte. Hej Svend, alt vel? Ja tak. Ja, for vi går og snakker om at samle de gamle drenge. Ja, det lyder da hyggeligt. Du ser beklemt ud? I har det godt sammen, ikke? Jo, jo, da. Indeni denne forfærdelige tissetrang. Hvornår er håndværkerne færdige? Om 6 uger, skat. Måske skal der også være en tegning af mælkevejens planeter der kredser om en tissekumme. Sætter man bogen til en stikkontakt vil tegningen svulme op og brede sig ud over siderne.