Jeg drømmer 100 til 1

Denne blogpost skulle have været nr. 100 i februar (vistnok personlig rekord, men jeg skal nok lade være med at kvantificere, det må jeg ikke for Promenaden), i stedet for bliver den nr. 1 i marts, hvilket også er okay, fordi jeg efter entusiatisk Beatles-musical på Frederiksberg Gymnasium på hårde, hårde amfiteater-sæder og Asian Salat på Gl. Kongevejs The Laundromat Café, hvor jeg har planlagt at foretage min NÆSTsidste møntvask, inden vi får vores vaskemaskine omsider, men jeg ved ikke, om jeg har modet, for maskinerne ser godt nok MEGET moderne ud med deres digitale blinken og alting, faldt i søvn på sofaen og først vågnede klokken 3 med ekkoet af en drøm om nedtrampede jordbærmarker.