Ingensomhelst er ingensomhelst

tekster i WA Bøger i dag, efter først den ene og så den anden uge med kun 1 anmeldelse i tillægget, og jeg er noget så forbandet, og jeg kunne rase i en mail til redaktøren, og det gør jeg måske også, eller også eksploderer jeg på hendes kontor om et par timer, og det ved jeg godt ikke hjælper, men lad mig lige sprutte her et kort øjeblik for jer, bloglæserne, som jeg tillader mig at betragte som i udgangspunktet sympatetiske, selvom mange af jer sikkert ikke læser eller ser avisen og mine artikler deri, fordi WA koster crazy 45 kr. og ikke kan læses på nettet og mange af jer er unge mennesker (forestiller jeg mig, jeg ved det ikke, det kan være I allesammen er over 75, det må I hjerteligt gerne være), men det er altså mildest talt frustrerende at blive prioriteret så langt ned i forhold til både repræsentation (hvor mange tekster jeg har i), plads (hvor meget de får lov at fylde) og bogvalg (hvilke bøger jeg får lov at anmelde), og jeg gider ikke pukke på, at de læsere, som redaktøren hele tiden henviser til, men som ingen af os for helvede kender, også undrer sig, når jeg møder dem eller de henvender sig som hin enkelte X eller Y. Og det er uden videre usympatisk og arrogant af mig at mene, at jeg i forhold til ny, dansk skønlitteratur burde står først i køen og have lov til at brede mig sindssygt pga. profil (se min luvslidte ørnenæse vejre aftenluft!) og eXpertviden og åh så suveræne skriveevner. Og meningsløst, for der er ikke længere nogen kø, bøger uddeles vilkårligt (ønskelister, ukendskab til/ligegladhed med forfatterskabsengagement eller bare -kendskab, hvis det ikke faktisk dømmes et problem) og demokratisk (alle skal have) og opdragende (for mit vedkommende i det mindste, klassikerkampagne, fordom om mine fordomme, men jeg ved sgu faktisk ikke, hvad jeg vil mene om den nye Jungersen eller Ib Michael). Men i det mindste er det klart for enhver at se, at der er for mange anmeldere af ny dansk litteratur, mig, Klaus Rothstein, Nanna Goul, Leonora Christina Skov og undtagelsesvist, men tilsammen ikke sjældent jo så, Poul Behrendt, Birte Weiss, Henrik Dahl, redaktøren selv; det kan nødvendigvis ikke gå op til nogens tilfredshed undtagen de sidstnævnte luksusanmeldere, der jo nemlig ikke er interesseret i at være andet end luksusanmeldere; de eneste bøger, der ikke blive slåsset om, er dem, der er for små til, at andre end mig kan få øje på dem, som nu fx de 3(/5), jeg usynligt anmeldte denne uge, af Bue P. Peitsersen, Ide Hejlskov, Glenn Christian (og krimier, ingen gider anmelde krimier, heller ikke Katinka Bruun, der gør det hele tiden). Jeg ved ikke, om det er illoyalt af mig at udsprutte alt dette, hvis det er, må jeg slette det senere, men ingen læser alligevel min blog på WA, så det er kun, hvis nogen sladrer, og be my guest, at det dukker op på en Pilestræde-skærm  Og til sidst vil jeg bare sige: kjwBHØLwjghrøwlkGHwækgløkhGRWLKWHRGLØIHG!!!