Hudløshed i pragtbind

Jeg har nu hentet Ida Jessens Ramt er ingenting på Gyldendal og læst den i sådan ca. samme nu og erklærer mig umiddelbart glad for dens rå klarhed og sirlige brutalitet, men hvorfor skal de sølle 68 sider, det er gennemsnitligt digtsamlingskort, være i hardcover? det er som om, det fine og smarte forlag tænker, at når bestsellerromanforfatteren skriver en et kort, lyrisk fragmentarium, så er måden at få venindelæserne til at købe den magre kat i sækken at gøre den til en gavebog, med en vignetagtig, sort kat udenpå, så den ligner en lille lommebog med livsvisdom at pakke med til wellness-weekenden; det ville være så meget rigtigere og coolere - og jeg synes, Ida Jessen fortjener og har brug for at blive cool, ikke nødvendigvis som Christina Hesselholdt og Pia Juul, der kun har cool læsere, vel helst som Lone Hørslev og Kirsten Hammann og Helle Helle, der både har cool læsere og venindelæsere, men de cool læsere er jo da for fanden de bedste læsere  - hvis den var udkommet som et flaprende primitivt, gråt hæfte på After Hand eller Jorinde & Joringel eller forlaget Virkelig, som jeg lige har modtaget to supergrå småbøger fra, så kunne det også være, at hun undgik at blive anmeldt på dagen af skuffede romanfundamentalister.