lørdag den 3. marts 2012

Candy var en rigtig forstadsdulle - i tusind tårefarver

Vi fortsætter lige fejringen af Lou Reeds 70 års fødselsdag en dag og en blogpost endnu, her de tre første strofer (og omkvædene selvfølgelig!) af Poul Borums herlige fordanskning af "Walk on the Wild Side", der kan høres på Tristan T-pladen Hej Verden (fjerde strofe har jeg citeret i denne post fra sidste år):


PÅ VILDSPOR

Holly kom fra  Miami, Florida,
blaffed sig frem tværs gennem USA,
plukked bryn og maled mund,
barbered ben og nu er han en hun.
Hu sa' Dav, Elskling, kør mig ud på et vildspor.

Candy var en rigtig forstadsdulle
- tomme øjne men både mund og hals var fulde,
men stadigvæk lige bourgeois
selv mens hun suttede den af.
Hun sa' Dav, skat, kør mig ud på et vildspor,
og de sorte pi'r si'r doo-doo-doo-doo-doo.

Lille Joe, han gav aldrig noget væk,
han var bare altid ud' på træk,
de punge ud for lidt hor,
new York City er stedet hvor
de sa' Dav, skat, kør med ud på et vildspor,
jeg sa' Dav, Joe, kør med ud på et vildspor.

Magnoliabøssen var en stor succes,
han ville ha' soul, soul og mad og dét'viste sig på Apollo
I sku' ha' set ham bolle - oh,
de sa' Dav, skat, kør med ud på et vildspor
jeg sa' Dav skat, kør med ud på et vildspor

- teksten er optrykt i antologien Lou Reed, 1986, sammen med ni andre Lou-oversættelser, bl.a. denne som vi også lige tager med:

VENUS I PELS

Blanke, blanke
blanke læderstøvler,
pisk ham, pigebarn, i nat,
tjenerinde, slå med bæltet, føj ham
herskerinde, å, helbred ham.

Dunet lugt
af gadedrømme
følger dragten som hun bær'
dronningagtig hermelinpels
- søster skøge, vær mig nær

Jeg er træt og jeg er mødig
jeg ku' sove i tusind år,
hvor tusind drømme venter på mig,
tusind tårefarver slår.

Kys den blanke, blanke
læderstøvle,
læderblankhed nu i nat,
bæltet venter ham med flammetunger,
herskerinde, slå og helbred ham.

Det skal du nu sig' så sagte
knæl nu, levemand, ned med dig,
smag så piskens hårde kærtegn,
smag så pisken og blød for mig.

Jeg er træt og jeg er mødig
jeg ku' sove i tusind år,
hvor tusind drømme venter på mig,
tusind tårefarver slår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar