torsdag den 23. februar 2012

Rutsjebaneblæst

Først boede vi i seks år tæt på Domus Vista, hvis supermarked, bibliotek og læge vi ofte frekventerede, nu er vi decideret nabo til Codanhus og hvor stor en idiot har man lov at være, for det er ikke som om, at vi ikke var advaret om det nedrige fænomen, der er HØJHUSBLÆST og simpelthen betyder, at hvis det blæser, blæser det ekstra kraftigt omkring et højhus, stormer umådeholdent aggressivt, fordi blæsten - forestiller jeg mig! jeg har ingen meteorologisk viden derom - rutsjer hujende og målrettet ned ad de mange etager, nogle gange synes jeg næsten, at jeg kan se den, og knockouter folk og mig og mine med overrumplende brutalitet, som Mike Tyson amok på en rutsjebane, og jeg har sagt noget slemt om hans mor, og jeg har intet imod Mike Tysons mor, er bare det, jeg vil fortælle højhusblæsten, der virkelig er en brutal motherfucker i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar