Fornuften tilhører sproget, ikke livet

Fra Peter Laugesens og Alan de Waals af de fleste af os usete film Konspiration, 1971 (præsentation fra Helge Kraups og Carl Nørresteds bog Eksperimentalfilm i Danmark:) "den meget komplekse film har flere lag: lydsiden består dels af en speakerstemme, der oplæser tørre facts fra bl.a. statistikker, om rige og fattige landes indkomst pr. indbygger og disse landes vækstrate (...) Disse opremsninger veksler med citater fra danske 'eksperter og økonomer (...) samt citater fra de Waals og Laugesens brevveksling./ Billedsiden udgøres af en dobbelteksponering dels af filmede optagelser dels af en skreven tekst, således at billede og tekst står oven i hinanden. Der er optagelser fra demonstrationerne (mod Verdensbanken) og af sæder for magtkoncentration (f.eks.) Nationalbanken) samt af brosten./ Den skrevne tekst består dels af korte velkendte citater, der via en let omskrivning har fået ny betydning: "Glemmer du, så husker jeg det mord for mord" o.l. Men vigtigst, af en filosofisk tekst af Laugesen, som står svært læseligt på lærredet og sprænger billedrammen.

(teksten er lykkeligvis afskrevet i en note til Krarups og Nørresteds bog - ekstremt vildt og desperat slår den sig i tøjret:)

Den dynamik. vi arbejder på, er vores egen. Den elektriske spænding, der får os til at fungere, er mellem de adskilte dele af vores egen lemlæstede sjæl. Der er kun fred i krigen eller vanviddet. Det er den mentale virkelighed, og det er ikke NEMT at gøre den rar og fredelig. Det er umuligt. Bevidstheden er sprogets koloni: enhver handling er en del af en nødvendig kolonikrig. Manglende bevidsthed om det er den åbne dør til en sindssyg normalitet, der har sin egen UHYGGELIGE ironi. Mens virkeligheden bliver stadig vanskeligere at se i øjnene, fordi den er vores egen totale umenneskelighed, stiller de sindssyge bekymrede spørgsmål om årsagerne til det voksende misbrug af lykkebringende midler som hash og vold. Bekymring hører fortiden til, uden vold er der overhovedet ikke noget liv længere, og det er ikke andet end en sidste rest af en anden verdens moral, når man stadig kan forlange, at man bruger den i stedet for at lade sig bruge af den, Kun de uhelbredeligt bevidstløse kan forlange, at den skal bruges med fornuft. Fornuften tilhører sproget, ikke livet.

SÆT DEN PÅ YOUTUBE!