For en artsrig litteratur

Undskyld, jeg kunne ikke lade være med at læse denne overskrift og underrubrik i Politiken allegorisk:

HER VIL REGIONEN HAVE EN GRUSGRAV

Over hele landet riskerer rekreative områder at lade livet, fordi der skal graves grus til vejbyggeri. For eksempel er der planer om fældning af en artsrig fredskov på Vestsjælland.

Den artsrige fredskov er den gode skønlitteratur.

Grusgraven er krimierne (det er jo ikke et problem med lidt grus i en skov, fx en kedelig, snorlige grussti - grus er også en art, helst bare ikke DEN primære art)

Men i litteraturens zone er artsrig det modsatte af artig, og en fredskov er jo lige præcis en skov, der har fred til også at være crazy ufredelig.