er nedenfor nævnte roman, En to tre - Justine, af billedkunstner m.m Iben Mondrup, der er ca. lige så oldgammel som mig og mine generationsfrænder, men iblandt skriver lige så heftigt, energisk vrængende-besværgende-besyngende om jeg og krop og sex (og billedkunst! ) som de bedste, yngste digtere, som selveste Bjørn R. Jeg mangler kun 50 sider og jeg er pænt begejstret på den dejligt overrumplende OKAY!-manér: I did not see THAT coming! Her er jeg kommet til på side 173:
Inden jeg vidste af det, spurgte Ane, helt fortrøstningsfuldt om hvordan det gik med os to, og med vores fremtid sammen?/ "Fremtid," sagde du. "Fremtid ... nu må vi jo se, hvordan det går med os i fremtiden."/ Tonen, og ordene, det hele var sagt i gummi på en måde som kunne bøjes. det lød som om vi havde talt om at vi ville se hvordan det gik med os i fremtiden. Ane tilføjede sød som hun er, det grænser næsten til naivitet, at man jo aldrig kan vide noget om hvad fremtiden vil bringe./ Hvad mente du med de hvisser og måskeer? Forstår du hvor ubehageligt det lød?/ Jeg holdt fast i din krop som faldt på sengen, lyset blev rødt, blev sort, jeg satte mig overskrævs på dig, holdt dit hoved fast under hagen lige over halsens puls, trak din trøje ud af form mens du stemmede i med arme og ben, og du, som den hund du er, pustede:/ "ja, ja."/ Stoffet gav sig, og du åd mine skuldre med dine negle og siden med dine tænder.
Bog med bid!
Men hold op, hvor Gyldendal sælger bogen traurigt i den medfølgende pressemeddelelse - har de slet ingen dynamitsans?:
SvarSletBilledkunstneren og forfatteren Iben Mondrup har skrevet en roman om opbrud, kunst og kvinder/ Kunstneren Justine ser sit kolonihavenus og atelier brænde for øjnene af hende. På samme tid bliver hun forladt af sin kæreste, billedhuggeren Vita, og de to oplevelser ryster hende. En to tre - Justine handler om, hvordan Justine - med vold og magt - i det konkurrencebetonede og mandsdominerede miljø omkring Kunstakademiet får bygget sig selv op igen og genfinder et ståsted i i kunsten og livet./ Iben Mondrup, der har været en del af det kunstneriske miljø i både Danmark igennem mange år fortæller:/ "Et af bogens temaer handler om kvindens position i kunstverdenen. Da jeg gik på kunstakademiet i slutningen af 90'erne var den kønspolitiske debat på dagsordenen igen, og jeg har med romanen skabt en fiktiv fortælling, der blandt andet handler om, hvad det vil sige at være kvinde i et til tider temmelig mandsdomineret miljø.
Gab, hvor den roman ikke lyder spændende, vel!?