Nr. 1 og 4 kom stormende ind på listen på falderebet, dvs november/december, men overbevisende nok (nr. 1 gik pga. brat læseropdukken i veritabel raptus) til at gøre sig gældende; kriterier: stemmekraft, skrift(billed/multimedie/link)egensind, genreoriginalitet, ambition, flid, prioritering (de sidste tre kriterier flyder lidt sammen, men ikke helt):
1. caspareric ved Caspar Eric Christensen
2. Poesi med kriminel uskyld ved Thomas Krogsbøl
3. MIT NAVN DET STÅR MED VERSALER ved Olivia Nordenhof'
4. peiter peitersen ved Bue P. Peitersen
5. - - - ved Olga Ravn (burde være flittigere!)
Boblende: Promenaden ved alle dem I ved, vel megen snublen og adstadighed (og uflid!) i debut-måneden (jeg halvlæste lige en endeløs, ørkesløs (fordi nærmest rent kritik-meta: du/I skal mene, hvad I mener om hvad vi/jeg mener, på en bedre måde end den måde, som vi er uenige om er en skidt måde ...)) kommentartråd om bloggen på Leonora C. Skovs FB-side, der sluttede brat med at Leonora blev tøsefornærmet over ondskabsfuldheden, selvom tonen havde været imponerende sober i forhold til hendes egen vanlige debatteknik)
Ærefuldt nævnt: Christian Yde Frostholms cool, sirlige montre-blog evighedsblog
Og den obligatoriske CNN-blog, Martin Glaz Serups Kornkammeret
Narreblog: 28/6-bloggen, der som måske en (virkelig kedelig) practical joke i sin over en måned lange levetid kun har publiceret 2 videoer, af forberedelserne til en samtale med Janus Kodal og og den højst uenergiske evaluering af den bagefter, helt ærligt gutter!
der er ingen præmier bortset fra de nye bloglæsere, mine links får på krogen!
Katinka My
SvarSletRolf Sparre
SvarSletStærke boblere begge!
SvarSletLars Buk'
SvarSletDen er nr. 0 naturligvis, æggeagtigt udenfor nummer.
SvarSletMan kan ikke dividere med blogdahl
SvarSletTak for anbefalingerne!
SvarSletJeg tillader mig at gøre reklame for min nystartede blog, som kan læses her:
http://benjaminalden.wordpress.com/
Graffs egen dog!
SvarSletjesus.wtf.sweet
SvarSletJa, Rasmus Graffs blog er altså en fin sag. Der er mange fine sager (rolfs fx. errararea (1 og 2)fx. Amalie Smiths fx. osv.) Jeg synes topfemlister er topnedern og mister fokusset på den smukke mangfoldighed (og afslører topfemlistekreatørens korte omfang i læsningsretninger (tænker jeg umiddelbart smågnavent og surt (hæ))). Men ok: lad os komme igang med at kvantificere nogle flere smukke ting. Top fem over uambitiøse og selvoptagede poetikker fx. Top fem over folk med taletid, der burde bruge deres taletid på at farve vores fælles samfund i en bedre og mere sympatisk retning (og som mest bare bruger deres taletid på top femmer). Top fem over folk med gyldne lokker, der samtidig skriver bogpåbog i elegance. Top fem over ledere af værdirelativisme eller mangel på konsistens i deres værdidomme. Top fem over nazister, der ikke ved, de er nazister. Wowow. Sidder lige og planlægger en by efter strenge principper. Åh, så kedeligt fraværende litteraturen føles idag.
SvarSletDet er skægt med lister, sådan er det. De gør ikke verden bedre eller skønnere. Men en smule sjovere.
SvarSletLæste forkert da jeg skimmede kommentaren. Troede der stod, at "topfeminister er topnedern".
Jeg ved godt, at det siger mere om mig end om Peter, og at den her kommentar ikke vil afføde andet end irritation.
Men sådan er det. Verden er sådan.
haha, åh ja, verden er sådan som verden er. Litteraturen har det på samme måde: noget af den er en smule sjov, men den gør hverken verden bedre eller skønnere.
SvarSletJeg synes det er så rigid en holdning. Lidt ligesom LBs angreb på Skinnebach. Den er kedsommelig og smålig. Det er på linje med al den anden morsomme mobning vi dasker omkring med. Skinnebach forsøger i det mindste at tænke videre, at spørge til poesien (som vel er en af kernerne i poesien? og ikke - som man skulle tro i selskab med LB - bare et spørgsmål om temperament og forvovenhed, eller som han siger til Ræson: et spørgsmål om dens evne til at "gribe" en).
Whatever, dagene er for korte til bekymringer om folks omkransning af tingenes tilstand. Lad os få nogle flere nomineringer. Prisoverrækkelser. OG alt muligt ander, der flytte fokus fra hver enkel tekst. En lille debat om forfatteres had til hinanden, fx. eller hvad med frygten for repressalier, eller hvad med en lille pamflet om, hvor indspist de forskellige forfattere opfører sig (i modsætning til erhvervslivet og journalist-standen, wow!).
@peter
SvarSlet(ville i denne kommentar ikke gerne stå på trådens liste)
først til det med skinnebach som jo er en diskussion der har været i årtier om litt. skal gøre verden bedre og skønnere. kan den det? i så fald er verden ikke som verden er tænker jeg. nå. tænker også hvilket potentiale poesi har til at 'gøre verden bedre' ift. hvis fx. skinnebach fx havde smidt et toilet ud af et vindue på musikmekanisk museum på et tidspunkt.
mht. lister er det i tilfælde med blogs jo ikke rigtig at det flytter fokus fra teksten (på blog in question) men derimod fokus henpå teksten via 'viewers' der ellers ikke ville have set teksten. at det fjerner fokus fra øvrige blogs er jeg heller ikke enige i fordi fx nettidskrifterne er en del af samme 'net'. jeg kan være enig i generelle lister uden funktion eller at hierakisere. det var bare det
altså at lister uden funktion andet end listen, og at hierakisere, kan være problematiske størrelser
SvarSletMå jeg henvise til listen over "poetiske" blogs på Hvedekorns hjemmeside - http://hvedekorn.raptus.mico.dk/?p=411 - hvor samtlige de på kommentartråden nævnte blogs (undtagen Benjamins) optræder, med samt mange flere (også flere der ikke er med på Kornkammeret blogrulle), so much for mit "korte omfang i læseretningen" - og jesus, hvor sur gider man være: en top 5, ligesom alle mulige andre lister og nomineringer (som den shortlist på 3, jeg og resten Kritikerlavets bestyrelse skal blive (/stemme os) enige om i aften) og prisuddelinger - er jo bare så og så mange pegefingre (en anden slags pegefinger end Lars S', der bare er et udråbstegn), der låner den jo ikke i sig selv interessante, forhåbentlige tydelighed til at pege et læseværdigt sted hen, og så må man jo se op på den eller dem, der peger, og afgøre med sig selv, om det er nogen man vil dirigeres af (og det fede ved blogs er jo, at de, via links og blogruller, hele tiden peger andre steder hen) - hvis ingen pegede nogen steder hen, i særdeleshed på nettet, ville vi jo bare sidde fast forskellige dødssyge steder i den samme uoverskuelige skraldeørken.
SvarSletKlart, klart. No worries. Jeg fik bare lige en hypemaskine i hovedet. Og fred være med den. Det er et trættende trick, siger hunden og skumler lidt videre i sin egen bekymrethed. Jeg kan godt høre det: jeg er en sur gammel mand. Det var ikke meningen. Jeg synes forresten det er nogle ganske gode blogs, det er slet ikke det.
SvarSletDet er bare i sammenhæng med LBs angreb på Skinnebachs samling af øvelser og rituelle tekster i ugens Weekend avis jeg reagerer. Meget kan man sige om den bog, men den prøver at pege et sted hen, hvor poesien, digtet, sangen, har en anden funktion end i de fleste tilfælde: og det finder jeg, personligt i al min anonymitet, interessant. Fordi Lars S har en position i DK Litt som en af de mest spændende digtere. Derfor er det for søren spændende, at han vælger at tage en opløsning af teksten på sig. På en måde. Og for mig at se, er de digte ikke bare ufærdige og skæve tekster, de er virkelig gode digte. Som digte. Erindringen og genskrivningen og tanken omkring de problemstillinger vi står midt i- klimakrisen - er også vildt interessante. Det er en bog, der åbner feltet op for, hvad poesi kan være. Og det er under alle omstændigheder prisværdigt og fortjener ikke LBs manglende udråbstegn.
Men igen: fred være med det. Man kan altid glide et andet sted hen, det var vist det, der var pointen, hos LB. og fred være med henvisningen til kornkammeret: det er vist en blog, der ikke er meget andet end en pegende finger. Min pointe var vist også, at der findes blogs, der er læsværdige som handler om andet end litt, som er andet end litt. Det var dét blindheden gik på. Viden om verden er smuk.
Kort opfølgning (jeg er jo desværre hverken litterat, forfatter, kritiker eller andet end en helt almindelig elsker af poesi, hvilket er en sjældenhed, åh!):
SvarSletGrunden til, at jeg synes øvelserne og de rituelle tekster er spændende, er at de trækker på en anden forestilling end digteren som legoingeniør.De trækker på en forestilling om digteren som shaman, magiker, fx. hvor selve ritualet, skrivehandlingen, er et forsøg på at indfange et konkret nu, et forsøg på at forandre og gøre opmærksom på en virkelig situation (fx. de grøndlandske sange om mere spæk, regndansen, fiskernes sange til vinden og havet osv.).
Som læser er det dette forsøg, vi får lov at læse (hvilket jo så gør projektet til et forholdsvis privat projekt. Måske derfor det er det lille forlag After Hand, der får lov at udgive det).
Jeg synes det er en spændende tanke, at man igennem en skrift, der sker "nu" og som er ærlig overfor det nu, dvs. at teksten er en rest efter et "nu" og derfor må ligge som en efterladenskab fra noget andet og vigtigere: den personlige handlingsorienterede skrift, der er sand fordi den er knyttet til øjeblikket, til tiden. En skrift som er en direkte handling og knyttet til kroppen ved at være knyttet til et konkret tilblivelsesøjeblik. I en tid, hvor vi skal regne med 6 graders temperaturstigning i vores levetid, bliver man nødt til at tage de mest abstrakte handlinger, de mest absurde ritualler på sig i håb om, at det bare hjælper en smule. Digtningen er den mest unødvendige handling. Men igennem digtningen opnår Lars Skinnebach mulighed for at få taletid i aviserne. En taletid han hver gang har brugt til at gøre opmærksom på klimakrisen. Det er nærmest en bibelsk tilgang til krisen. Spørgsmålet er om vi rent faktisk står overfor en situation vi som mennesker ikke længere kan påvirke. At vi rent faktisk har ødelagt klimaet. Og jeg synes LBs tilgang til projektet er fuldstændigt fløjtende ligeglad med en ægte virkelighed, en virkelighed der findes lige udenfor døren. Den virkelighed, hvor klimaet er ved at slå ud i en negativ spiral med selvforstærkende effekter, er en konkret og sand virkelighed. Som man må forholde sig til. Det spørgsmål som Lars Skinnebach stiller, er jo dette: hvordan kan man i en sådan situation "bare" skrive om hverdagens problemer i et let og fyndigt (og måske abstrakt og voldsomt) sprog? Altså: hvordan kan man insistere på den rene sprogkunst som et gyldigt kriterium når verden synes ifærd med at bevæge sig ind i en cirkel, den ikke kommer godt ud af igen (klimakrisen (men vel også den økonomiske krise, ustabiliteten i verden osv.)? Det er denne spørgen jeg, personligt, finder interessant. En spørgen jeg ikke finder særlig mange steder ellers i litteraturen.
...fortsat
SvarSletOg så er der digtene, der altså er ret gode, sagde hunden:
"Bergen 28/6
Jeg hører japansk bambusfløjte
på min ipod, vi sælger
vores bil en af dagene, blodfri, blodfrie
går vi i floden, der er varm
af guds sperm, fiktionen
Endelig finder vi os selv
befriet for omgivelser."
som trækker dén dekadence vi alle udlever frem. En levevis, der er ubærlig. At vide, at vi, vi, samfundet er igang med at ødelægge atmosfæren, klimaet, mulighederne for fremtidigt liv. Som i det her digt:
"Der skal være en grund og en hensigt
Jeg elsker dit flade køn
jeg kan identificere mig med
En gængs mystisk erfaring er, at alt ser mig og jeg ser alt, den pludselige erkendelse af at være en del af en verdensbevidsthed. Det lyder som kolde notater, men de er ulykkelige. Lad os sige, at jeg er et barn og et endnu yngre barn i et skød i en livmoder i et æg i en blond voksen kvinde i et hus i et udmærket kvarter og hører din stemme ville jeg blive glad. Vi må opdrage vores børn i en nutid for at give dem et leveværdigt liv. Jeg taler ikke om krig (de er forbigående) eller de masseudryddelser vi hurtigt og efterhånden glemmer. hvis vi overhovedet gar interesseret os for dem, jeg taler om den forstyrrede atmosfære. Liv/ikkeliv.
Huset er
det er her
vi skal spise råt
forbytte tøj"
Der er en så grundlæggende smerte ved digtene og den her virkelig, vi er i, til stede i digtene, at jeg kan mærke den helt inde i stjernernes knæ. Jeg tror det er dér jeg ikke kan følge dig, LB. Men det er selvfølgelig også dér, hvor teksten bliver noget andet end litteratur (eller netop bliver litteratur). Det er digte, der kommer ud over om de er litteratur eller ikke er litteratur.
Men nu har jeg i hvert fald stukket hovedet lidt mere frem og i det mindste prøvet en smule. På at sige noget. Jeg håber ikke det giver grund for guillotinen...
Når man har været på nettet i mange år fortoner det særlige ved blogs sig i nogen grad. Bloggen er god til hurtige udvekslinger, men ellers er det jo bare en hjemmeside. Om nogen nu læser et digt i en blog eller på en af mine afdelinger af Splints & Co http://perolofdk.com/readme.htm - så er der kommentarmuligheden til forskel. Fakttisk kan man godt have en blog, der ikke accepterer kommentarer.
SvarSletEn skrift som er en direkte handling og knyttet til kroppen ved at være knyttet til et konkret tilblivelsesøjeblik. I en tid, hvor vi skal regne med 6 graders temperaturstigning i vores levetid, bliver man nødt til at tage de mest abstrakte handlinger, de mest absurde ritualler på sig i håb om, at det bare hjælper en smule.
SvarSlet