Sprawlende er ikke et ord

Man kan blive så edderspændt rasende på dansk, når der er et ord, som et andet sprog har, og som vi ikke har, som nu fx sprawling: "som ligger henslængt; som breder sig uregelmæssigt, spredt" (vigtigt er linket til "urban sprawl", "tilfældig udbredelse af bymæssig bebyggelse"), som amerikanske/engelske kritikere elsker at karakterisere film og romaner som; og jeg ved nøjagtigt, hvad de mener, og sådan kan store fiktionsværker også opføre sig på dansk, selvom de gør det for lidt, og når de gør det, gør det for kedeligt, men hvis et dansk ord fandtes for det, ville de måske gøre det mere eller bedre. Det hjælper heller ikke med 2 ord, distræt knopskydende fx, fordi knopskydende (som er et ord, jeg elsker og dansk kan være stolt af) alligevel bliver for organisk, der skal også fuldstændig frit og løst kunne opstå nye dele og zoner i værket, vil jeg mene. Kasper Nørgaard Thomsen som vores i positiv forstand mest sprawling forfatter. Sprawling betyder sprawling, er problemet.