fredag den 6. januar 2012
Bedrevidende teltlejr
Jeg skal lørdag 21. januar deltage i en såkaldt Vidensfestival arrangeret af Clement Kjersgaards net-blad Ræson, sammen en hel masse "forfattere, kunstnere, forskere, journalister og andre" mere eller mindre hård- og blødkogte æggehoveder, og jeg har ikke nogen anelse om, hvad det er er, jeg skal forestille at levere, eller som præcist hvem, det ringer Clement og fortæller mig et par dage før; jeg ved kun, at billetterne er hundedyre, og at jeg ingen penge selv får i hånden (de går alle sammen til det dér Ræson, som vistnok ikke er et poesitidsskrift) - nå, men en Ræson-repræsentant har interviewet mig om poesi til bladet, og resultatet kan i al sin autentiske (!, Lars S) formumlethed læses her; jeg har ikke kunnet regne ud, hvad det er for et oprindeligt (!, Lars S!) ord, der gemmer sig bag min karakteristik af Dan Turèlls "facon" som "søvlig", forslag, anyone?
Ha. Et meget sævt og søvligt ord, det søvlig.
SvarSletKan du ha' ment noget med showlig???
Hvis det ord findes!??
Surt opstød: det sjove er at Ræson generelt IKKE lykkedes med at være særligt klogt. Dels er det ret sløvt redigeret, og dels lægger de såkaldte analyser sig præcist i mainstreambanen af sportspolitologiske analyser, som vi er totalt oversvømmet af. Noget med EU er ikke det samme som hverken udblik eller intellektuel bedrift. Sys jeg. Men udemærket hvis de indfører litterær, filosofisk og skæv bevidsthed i deres tankepraksis, og pengene går til det. Åh. Jeg tror også det var noget med show, interviewpraktikanten har hørt forkert.
SvarSletJeg tror I har ret, jeg sagde sikkert: showy, det er det show-adjektiv, jeg plejer at bruge, men hvilket ord troede han, at jeg sagde!?
SvarSletKære Lars.
SvarSletbeklager fejl-transskriberingen, som jeg straks retter til showy.
bedste hilsner
Lasse Marker
medlem af RÆSONs chefredaktion
Han troede vel, du sagde søvlig.
SvarSletMåske kender han som den eneste i verden det ord?
Eller også troede han, at det var et ord, som alle andre kender, og så må man jo hellere følge trop.
Med søvlig hilsen
Søvlig fra Snehvide og de syv små djærve
Hov, Lasse Marker kom mig i forkøbet.
SvarSletEj, nu bliver jeg altså nysgerrig. Kan man ikke få fat i ham gutten eller gutinden der har nedskrevet det oprindeligt og spørge hvad det betyder? Opdigtet eller ej, så vil jeg pokkers gerne vide hvad 'søvlig' betyder!
SvarSletOg hov, hvornår er Hvedekort blevet et helt 'forlag'?
SvarSlet"”Klassikeren er den tekst, der forbliver frisk”, siger digter og litteraturkritiker Lars Bukdahl, der er redaktør for forlaget Hvedekorn."
Det føles som et forlag, et Legolandsforlag, der i virkeligheden er det eneste ægte forlag, ligesom det virkelige København ligger i Billund og er bittelille.
SvarSletHvedekorn er et indfoldet forlag -
SvarSlet