Der er den vildeste bonus i den netop udkomne kæmpeudgave af Ursula Andkjær Olsens samlede poesi 2000-2010 (869 sider! - det nye årtusindes flittigste og stædigste raptus!), opdager jeg pludselig:
7 (SYV!) XTRA ikke før bogopsamlede tekster!
Nogle af dem kendte jeg godt i forvejen, og en enkelt - der selvfølgelig er den MEST fantastiske! - den arabiske bænkedialog "1001 stjernere", har jeg trykt i Hvedekorn, men så er der, aldrig før øjnet, "Græssebreve", skrevet til et samarbejde med Anne Marie Ploug om en udstilling i 2006 - en 13-delt, slank og (anderledes) sirligt trallende niece til det undervurderede, naturpoetiske hovedværk (ja, ja, hun har kun skrevet hovedværker, men Skønheden er også et hovedværk!) Skønheden hænger på træerne, her de første 2 tral:
I
Brevduematerialet består af
1. brevdue
2. vildvinge og topskud
3. tom og papir og skidt
4. og de perler på grenene
og kan komme i betragtning
1. bag en hæk
2. hvor sangen ikke bliver tvungen
3. og tagrenden drypper
4. og når du nu står der og sjapper
5. så fald på et tørt sted
6. mens det prikker
II
Forårsgik en
tur.
Da.
Men først
da kunne du
have mig i en
kop.
Ja.
Gik en
tur. Og
da.
Fik du mig.
Ha.
Sådan kan det
gå.
Trala.
- For en Ursula- komplettist - og hvem er ikke det? - er der ikke noget at betænke sig på: Hæld den mursten i netstrømpen!
Ikke for at trutte i mit eget horn - og så alligevel.
SvarSletJeg ved godt i poesi-fetichister ikke regner prosa for noget særligt (hvilket kan være temmelig trættende), men: Jeg fik lyst til at lægge lidt sammen på egne vegne: 1357 sider + det løse siden 2000.
Og Harald Voetman (alene det der står i min reol - der mangler desværre en hel del - bla den nye roman, som kommer til foråret) 727 sider.
Så ærlig talt!? Flittigst? Stædigst? Er det kvalitet du taler om, så er det naturligvis en anden sag.
Mvh
Lars Frost
Jussi Adler-Olsen i samme periode 2960 sider
SvarSletKære Late Night Lars
SvarSletIngen hemmelighed jo, hvor meget jeg beundrer både dit og Haralds forfatterskab, som jeg regner for ret særlige og betydelige (og jep også flittige og stædige), helt ærligt! Jeg vil lægge vægt på ordet RAPTUS, som en oplevet effekt af at der, i den enkelte bog og gennem en rækken af bøger, skrives i en ubændigt inspireret, fremadvæltende strøm - som fx også Dan Turèll i 70'erne og Jac i 80'erne (en kvantitativ bindstærk poet, jeg ikke regner som raptusramt (måske fordi bindstyrken er en sen foreteelse!?): Klaus Høeck) - og ja, det er nok primær en poetisk effekt eller effekt af poesi, og kvantitativt kommer jeg derfor til at sammenligne med andre poeter (som der ikke er så mange af i jeres generation, men fx Rasmus Nikolajsen og Lars Skinnebach) hvis samlede sidetal ikke når Ursula til sokkeholderne (hvilket NB intet siger om kvaliteten, kun om raptusheden), men hvis vi nu kalder dit prosaværk 2000-2010 for en riptus (i familie med riptide)og Haralds for en ruptus (i famile med rupture), er vi så ikke OK!?
kh Early Morning Lars
Helt OK.
SvarSletJeg synes bare det er lidt ærgerligt, at du på det sidste har haft et par indspark, hvor bevisbyrden har vægtet det kvantitative: din Promenade/Blogdahl kamp-statistik og nu det her.
Lidt ærgerligt.
Stor mængde er ikke altid en god ting. Det går jeg ud fra, vi er enige om.
- - Lars F
Ork, hvor er vi enige, Lars!
SvarSletEn all time poetisk heltinde: Merete Torp, to digtsamlinger, 1981 og 1996, Digte og Digte II, hvilket dog ikke forhindrer mig i at håbe og, når jeg møder digteren, insistere på nr. 3 (der rent talmagisk jo burde være kommet i år)!
Ligesom en bestseller godt kan være en god bog, kan en produktiv forfatter godt være en god forfatter, men nogle gange (især i poet-kredse) er det som om, at det er mistænkeligt at producere løs (og det er for fanden vel også bare et spørgsmål om skrifttemperarament), poesi-eksempel: F.P. Jac, prosa-eksempel (der så også er genre-brændemærket): Susanne Staun, aktuelt alting-eksempel. The Great Rif.
Jeg altid fundet det interessant, når der tilsyneladende og undtagelsesvist er en forbindelse mellem kvantitet og kvalitet, som der er i raptussen og i roman-monstrummet (men jo også i det lillebitte (fx B16)hæfte - bortflagre-charmen), og jeg vil have lov til at drømme om en Frost-roman på ikke + 400, men + 800 sider, dens krøllet knusende vægt!
(parallelt med sammenhængen, som blog-konkurrencen spøgefuldt pirkede til, mellem hastighed og (igen: en særlig/sær) kvalitet (ved fx lige præcis blogs))
Der er alt for få Lars'er i disse kommentarer, så jeg blander mig lige.
SvarSletHej Lars 1 (Frost). Jeg (mig) synes nu Lars 2 (Bukdahl) skriver det meget godt i sit i sit svar på promenaden:
"Jeg synes heller ikke blogskriveri er en konkurrence, men jeg syens godt, det må være drilagtigt - og som bloglæser synes jeg ikke, det er lige meget med produktivitet; jeg kan godt lide, at en blog tager sig selv alvorligt som en primær(/primal), digitalt notesboglig skrivepraksis, giver håndslag på at få noget håndgribeligt fra hånden. KH "
Er helt enig i at produktivitet også har en betydning som bloglæser for at fastholde interessen.
cheers
Lars 3, midt på dagen Lars - eller Lars Leonhard..
themutedhorn.blogspot.com