Januar plejer at være sibirisk øde for nye (gode) bøger, men nu nærmest tæppebomber Gyldendal med læsterligt lovende litteraturlir, disse 4 stk. inden 20. januar (længere går listen over kommende udgivelser ikke), hvorfor kan vi ikke ønske os dem til jul? FLYT JULEN TIL 24. JANUAR
mandag 9. januar
Kødet letter er en folkekomedie. Vi følger Kühleborn og Huldbrand, der er kontoransatte på et talgsmelteri i København. De plages af uklare længsler. Vi kommer til terapi hos dr. Ove Grub Jensen. For en kort bemærkning træder vi endda ind i køkkenet i en velrenommeret smørrebrødsrestaurant. Og hele tiden: denne hørm af smeltet indvoldsfedt.
torsdag 12. januar
Panamericana er en vej der går fra Alaska til Ildlandet, men det er også en roman om Anja og hendes familie, den chilenske mor Ana og den danske far Jarl.
tirsdag 17. januar
En lyrisk og temperamentsfuld samling om grøn uld og om at løsrive sig fra rollen som ung pige uden at vide, hvad man ellers kan være.
fredag 20. januar
Padder og krybdyr handler om at få børn, når familien består af to mødre. Det lesbiske moderskab giver jeg'et anledning til etiske og politiske overvejelser, men også kritisk, for ikke at sige totalt rasende gennemgang af de markedsøkonomiske intresser, der dominerer også dét område.
Glæder mig og glæder mig og glæder mig og glæder mig - nu gælder det anmeldelsesreservationerne, det kan godt holde hårdt, men jeg lover mig selv at insistere stålsat og hysterisk - og apropos stål:
fredag 13. januar
kan man andet end elske gyldendal?
SvarSletJa, man kan andet end elske Gyldendal. Man kan nikke afmålt smilende; bøgerne, hvis de er så gode, som de ser ud til, kan og bør man eksalteres over.
SvarSletOlgas blog præsenterer tre alternative reklametekster for sin bog her:
http://olga-ravn.blogspot.com/2011/12/overspringshandling-4-blob.html#comment-form