Mens jeg er på telefonen med Jens B - vi skal for første gang i jeg ved virkelig ikke hvor lang tid opføre Litterær Hypnose, onsdag morgen på Espergærde Gymnasium (for lærerne, ikke eleverne) - lukker jeg pakkeposten ind, modtager hans pakke og åbner den (med et vis besvær): to eksemplarer af Hvor lidt der skal til. En bog om Helle Helles forfatterskab, som jeg, mens jeg stadig taler med Jens, bladrer rundt i, og allerførst bladrer jeg selvfølgelig frem til mit eget bidrag, Minimalmaratonen, og det første, jeg læser, er regibemærkningen "[2:15 ringer Slagelse-borgeren Jens B sin nød fra Frodegruppe-festivitas på N'rrebro"; og skandalen er ikke "N'rrebro", der er en mærkelig fejl i en akademisk korrekturlæst tekst, men OK sjov og underlig jo, skandalen er, at jeg kalder kalder Korsør-borgeren Jens for Slagelse-borger, hvilket jeg mener, at jeg har gjort før, og hvad kan det nu hænge sammen med? måske bare at jeg til stadighed synes, det er for galt, at Jens ikke bor i København, og så kan det være hip som hap, hvilket fjernt, sjællandsk udsted, han faktisk bor i, og på mine fordommes Sjællandskort er og lyder Slagelse den betydelige grad tristere end Korsør, og det er så den måde, jeg straffer Jens for at være flyttet fra byen på: at flytte ham endnu længere eller måske rettere mørkere væk i mit hoved, og det er ikke mig, der skal ondt tidligt af sted i morgen.
Nå ja, da jeg havde sagt farvel til Jens, stod jeg og bladrede lidt mere i bogen = mit eget bidrag, som jeg skiftevist glædede og græmmede mig over, som man jo gør, og der var altså ikke gået syv minutter, da telefonen ringer igen, og det er atter Jens, der i lige præcis den mellemtid har skrevet det første af sine 3 postkort til showet i morgen, og det var slet ikke dårligt, og hvor føltes det bare idiotisk ydmygende: at mens jeg bare stod og skriftspejlede mig, producerede han effektiv nyskrift, men det er ikke mig, der skal ondt tidligt af sted i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar