Han har ikke været sjov i lange tider, Eddie Murphy, i hvert fald ikke i noget, jeg har turdet se, og der har ikke i lange tider været noget, jeg har turdet se (bortset fra Shrek-filmene, hvor han ikke kan ses, men kun høres), men engang var han sjov, engang var han så sjov, engang var han den sjoveste af de sjove, stand-up-filmen Delirious er det allersjoveste, jeg ved i verden, og det ekstremt allersjoveste i Deliruous er cook out-dramatiseringen, og nu siger de, og jeg har besluttet, at det lyder troværdigt, at han er sjov i den nye kupkomedie Tower Heist, og den vil jeg se i aften med min søn, der lige har sagt tøvende ja, jeg vil se Eddie være sjov i aften, og jeg ved godt, at hvis han er sjov, er han ikke lige så lynende sjov som i klippet nedenfor, fra hans allerførste optræden i The Tonight Show som 21-årig i 1982, men hvis han bare er lidt sjov, akkurat sjov, lige præcis sjov, bliver jeg glad!
jeg ønsker det bedste for dig og eddy!
SvarSleteddie, mener jeg.
SvarSletHan var lige netop rigtig sjov, Eddie, han havde bare alt for lidt tid og plads til at være det, især da han hang dér i bilen, hvor det i stedet var Matthew Broderick - Ferris Bueller! - der var sjov.
SvarSlet